Flettede julehjerter
De flettede julehjerter er en type julepynt, man kan finde stort set over alt i Danmark i december. Og det er da også passende, da julehjertet er en dansk opfindelse. Det er faktisk så dansk, at det ældste hjerte, vi har, blev klippet af ingen andre end forfatter H. C. Andersen helt tilbage i 1850’erne.
Dengang blev det ikke hængt på træer eller solgt som pynt, men i julens bedste ånd gav Andersen dem væk. Det er stadig den samme julehjerte skabelon, der bruges i dag!
Find en masse forskellige julehjerter her →
Indholdsfortegnelse
Et flettet julehjerte er ikke så svært
Flettede julehjerter er slet ikke så komplicerede, som de ser ud: Pynten består såmænd bare af to foldede hjerter, hvis ender er blevet klippet i strimler, så de kan flettes ind i hinanden. Når først man har fået styr på det, kan man sætte sig foran kaminen og flette løs, indtil hele træet er dækket!
Der er mange nemme julehjerteskabeloner og vejledninger på nettet. Det gælder selvfølgelig om at holde tungen lige i munden i starten, men på ingen tid skal du nok kunne sidde foran aftenens julekalender og se med, mens hænderne arbejder! Og hvem ved? Måske ender du med at sidde med så mange flettede julehjerter, at du som H. C. Andersen er nødt til at give nogle væk?
Køb billige pakker til at lave flettede julehjerter og stjernestrimler herunder:
Avancerede julehjerter
Hvis du er vokset op med at flette julehjerter i skolen på juleklippedag, så er du måske allerede ekspert og ønsker noget, der er lidt sværere: Heldigvis er der masser af julehjerte skabeloner til de mere rutinerede flettemestre!
Specielle julehjerter er næsten blevet sin egen lille ting. Måske er man ikke den bedste til sneboldkamp eller slædeløb, men så kan man flette et julehjerte med et rensdyr afbilledet i striberne.
Hvis man vil gøre det sværere for sig selv, kan man også skrue ned for størrelsen på julehjerte skabelonen. Jo mindre, ens arbejde er, jo mere præcis og forsigtig skal man være.
Verdens (måske) mindste julehjerte blev flettet af grafiker Mikkel Pape. Han sammenflettede strimler på omtrent 0,4 mm. med to pincetter under et mikroskop! Det tog cirka en time, og hjertet var ikke meget større end 0,2 mm. bredt. Så småt behøver man måske ikke at gøre det, men der er masser af måder at gøre julehjerteflet sværere for sig selv!
Julehjerter, der fortæller historier
Julepynt har altid fortalt historier. Julehjertet bærer med sig sin skaber, H. C. Andersen, og hans eventyr æres også i moderne julepynt. Julehjerter med Snedronningen eller Den Lille Pige Med Svovlstikkerne kan findes i guld og rød – til dem kræver det nok lidt mere fletteerfaring, men hvis man er villig til at ofre lidt papir på eksperimenter, kan man selv lære at flette eventyr ind i sin julepynt. Snart sidder man med sin helt egen julehjerte skabelon!
Køb flettede julehjerter
Hvis man ikke har tid, lyst eller evnerne til at flette julehjerter, men stadig synes, de ser pæne ud, kan man selvfølgelig købe dem. Der er et stort udbud fra professionelle forhandlere og mærker, men også på små julemarkeder kan man gå rundt mellem gran og stande med gløgg og kigge på boder med et utal af forskellige julehjerter.
Det klassiske julehjerte er rødt og hvidt, men hvis man har et andet farvetema på sit træ eller i sin stue, kan man som regel finde andre farver.
Alternative julehjerter
Har man ikke lyst til at arbejde med almindeligt glanspapir eller karton, er der andre materialer, man kan lave julehjerter af! Julehjerte skabeloner til perleplader er tilgængelige på nettet, og man kan også gribe nål og tråd og finde to stykker stof, man vil lave om til sit helt eget bløde julehjerte. Nogle bruger også tyndt træ, selvom dette er sværere at arbejde med for den almindelige fletter.
De fleste materialer går fint overens med de sædvanlige julehjerteskabeloner.
Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til dit julehjerte. Hvis det kan klippes, formes og flettes, så kan det gøres! Så tag en dyb indånding, nyd, at det er jul, og brug denne tid af ro til at lære, hvordan du laver dit første eller næste julehjerte. Rigtig glædelig jul!
Find en masse forskellige julehjerter her →
Køb billige pakker til at lave flettede julehjerter og stjernestrimler herunder:
Print skabelon til flettede julehjerter ud selv
I samarbejde med JohansJulehjerter.dk kan du herunder udprinte nogle super gode skabeloner til flotte julehjerter.
Download julehjerte skabeloner her:
Klassiske julehjerter skabelon – Der indgår også en skabelon til kræmmerhuse i skabelonen til klassiske julehjerter.
Lidt sværere julehjerter