Sådan laver du en adventskrans

Sådan gør du
Sådan laves adventskransen 1. Køb en krans uden gran hos blomsterhandleren
2. Tag en grangren og klip små stykker af med grensaksen
3. Du skal klippe både skråt og nedefra – ikke ovenfra, så grenstumpen bliver synlig. På den anden måde dækker nålene for det sted, hvor du har klippet grenen over
4. Læg granstykkerne på kransen, så der er et overlap og du ikke kan se den nøgne krans nedenunder
5. Hæft granstykkerne fast med ståltråd, som du vikler omkring. Du skal hele tiden sno ståltråden omkring kransen ind mod centrum
6. Forsæt til hele kransen er dækket af små granstykker
7. Hvert lys skal have fire små spyd i bunden for at stå sikkert
8. Brug en bidetang eller lignende til at føre spydene op i lysene med
9. Placer lysene med ensartede mellemrum
10. Tag et stykke sløjfebånd og fold enden sammen
11. Klip endestykket skråt over med en saks, så du får en ende, der ligner et splitflag
12. Fold båndet i et stort ottetal og hold det fast på midten med tommelfingeren
13. Lav et mindre ottetal oven i det første. Hold stadig fast med fingeren
14. Slut af med en mindre løkke på midten
15. Rynk sløjfebåndet på midten og sæt et stykke ståltråd omkring
16. Enderne af ståltråden bruger du til at fastgøre sløjfen til adventskransen

 

Back to top button