Julerim og remser
De fleste gamle danske julesange er opbygget som julerim, og herfra er der masser af inspiration at hente til sine egne julerim. Alene ordet jul er en god start til et godt julerim, men mange andre juleord er gode. Tænk blot på ordet julegaver. Her kan du lave julerim med ord som saver, laver, maver osv.
Julerim i danske sange og salmer
Det kimer nu til julefest,
Det kimer for den høje gæst
Dejlig er den himmel blå,
Lyst det er at se derpå
Glade jul, dejlige jul,
Engle dale ned i skjul!
Du behøver dog ikke skabe et julerim i sætningen umiddelbart efter. Du kan springe en linje over og lave et julerim hver anden gang. For eksempel:
Julen har bragt velsignet bud,
Nu glædes gamle og unge
Hvad englene sang i verden ud,
Nu alle små børn skal sjunge
Hvis du formår at skabe gode og stemningsfulde julerim, lægger du dig op ad en god gammel tradition blandt danske salmedigtere. Det er for eksempel folk som Brorson, H.C. Andersen, B.S. Ingemann og Grundtvig. Måske skaber du dermed din egen julesang, som hele familien kan synge inden julegaverne.
Julerim til julekortet
Har du nogen gange svært ved at finde på, hvad du skal skrive i årets julekort?
Hvad med at indsætte et julerim i dit kort? Der findes rigtig mange gode julerim allerede, men du kan også digte dig eget.
Eksempel på et julerim:
Kære familie og venner
En julehilsen vi jer sender.
Juletid er ønsketid,
og ej blot om en gave…
Men også om en dejlig jul,
vi ønsker, I må have.
Kærlig hilsen NAVN
Hvis du laver personlige julekort med dine egne fotos, findes der også julerim, som er lavet specielt til sådanne julekort med foto.
Her får du et eksempel:
Nu skal stjernen snart på top,
pynter med en sukkerstok…
Et smil på foto vi jer sender,
Og ønsker en GLÆDELIG JUL det bringer.
Kærlig hilsen NAVN
Glædelig jul!