Jólnir – julemanden
Julemanden med sit lange hvide skæg, der jo heldigvis ankommer på mystisk vis hvert år iført røde klæder, og deler gaver ud, er ingen anden end selveste Odin.
Det ved vi i skrift fra Þórsdrápa (Thors sangen) 12:5-8 skrevet ca. år 1.000 e.Kr.:
þá er funhristis fasta
flóðrifs Danir stóðu
knáttu Jólnis ættir
útvés fyrir lúta
En af måderne ovennævnte kan læses på er som følger:
Danir flóðrifs útvés
knáttu lúta fyrir [þeim],
þá er ættir funhristis Jólnis
stóðu fasta,
Som jeg oversætter til:
Daner fra skærgården ved (det nordlige) jætteland
Faldt på knæ foran dem (krigerne),
Da ætten af Jólnirs (Odins) krigere
stod fast
Og på engelsk:
The Danes of the flood-rib of the outlying sanctuary [of the giants] admitted defeat,
when the kinsmen of Jólnir’s fire-shaker [warriors]stood resolutely
Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder “Julens herre.”
Vi ved at Odin ved vintersolhverv den uddelte frugt og nødder til sine krigere. Det er herfra konceptet om gavegivning af julemanden stammer, medens den symbolske gavegivning er af langt ældre dato som vi vil se om lidt. At Odin denne dag har røde klæder på skyldes at røde klæder udelukkende blev brugt af krigerstanden og tempelpræsterne hos såvel Samaterne som Skyterne. Dette vides med sikkerhed fra gravfund. Rød var den symbolske tilknytning til ild.
Beviset foreligger fra en grav fundet ved landsbyen Porogi, Kiev, Ukraine. I graven, dateret til 1.århundrede e.Kr., var resterne af en rød læderjakke, røde bukser fastgjort med en rød læderrem med et bæltespænde af bladguld over jern. Jakken havde fåreskinds foring og var fastgjort med to fibulae. Håndgrebet på hans korte sværd var rødt læder. Den begravede mand menes at være en høvding af Aorsi-folket, som jeg mener er identisk med Ase-folket. Denne høvdings påklædning er oprindelsen til julemandens klæder.
Nordboere er også det eneste folkeslag der har kræmmerhuse fyldt med nødder og gode sager på juletræet. Dette er en direkte videreførelse af Odins skik med samme gavegivning ved vintersolhverv hvert år til sine krigere.
Da Odin var et tilnavn givet til Asefolkets konger kan ovennævnte gavegivning måske sammenlignes med Hendes Majestæts årlige uddeling af fortjenstmedaljer.
Hvis vi efterser juleskikken hos vore indoeuropæiske brødre i Finland, der jo hører til den Finno-Ugriske sproggruppe, så kan vi se at julemanden, dvs. Odin, ikke eksisterer. Her bruges i stedet Joulupukki eller julebukken. Julebukken var hos finnerne et symbol på mørkets ånder, der var iført gedeskind og horn. Julebukken gav ikke gaver, men forlangte dem, og folk var meget bange for Joulupukki. Vintersolhverv fejredes på samme vis hos det finske folk, men Odin var ikke et tilnavn givet til høvdingerne af det finske folk.
Det burde ikke overraske læseren, at vi kan spore denne juleskik tilbage til Asien, hvor man i Indien har rødklædte guder der bliver værdsat i dag.
Vi har ildguden Agni, iklædt rødt, hvortil der skulle ofres ved vintersolhverv, ifølge Vedaerne. Ofringerne her sker også ved skorstenen/ildstedet.
Som vi tidligere har hørt var vintersolhvervsceremonien et stort problem for den katolske kirke, der måtte omgøres i et katolsk islæt. For at klare problemet med julemanden gennemførte man en fuldkommen løgnhistorie hvorunder man udbredte at man havde kanoniset biskop Nicholas fra Myra (i dag Tyrkiet). Det blev så til Sankt Nicholas, og via hollandske emigranter til USA til Santa Claus. Da Vatikanet aldrig har kunnet finde dokumenter der beviser at han faktisk blev kanoniseret, blev biskop Nicholas af-kanoniseret i 1969 i en rapport til Paven Paul IV. Man gætter på at Nicholas blev født i byen Patara i Lycia i lille-asien i år 280 e.Kr., voksede op i et kloster, og blev præst som 17-årig. Han døde 6. december i tidsrummet år 330-352 e.Kr. Under reformationen i England, hvor den katolske kirke blev smidt ud, omdøbte man Santa Claus til Father Christmas.
Nordboernes navn, julemanden, er det eneste tilbageværende originale navn, der forklarer os hvem Jólnir i virkeligheden var, nemlig Odin.
Kilde: Flemming Rickfors