Miljøvenlige gaver til manden

I en tid hvor vi både producerer og køber meget mere, kan det være en god idé lige at tage en pause fra det hele. Vores købsvaner har nemlig store konsekvenser for miljøet. En måde at have en mere miljøvenlig livsstil kan være ved at købe miljøvenlige gaver. Sådanne gaver behøver bestemt ikke være kedelige, så man kan med fordel kigge lidt rundt efter dem.

Hverdagsting som alle kan bruge

Hvis det er svært at finde en gave til enten din far eller kæreste, fordi han aldrig ønsker sig noget, vil det kun føles svære, hvis gaven også skal være bæredygtig. Her er derfor en masse eksempler på ting, som alle mænd kan bruge – og de er naturligvis miljøvenlige.

En rigtig god måde at spare på energien er ved at købe billige LED pærer. Eftersom alle mennesker har lamper, vil LED pærer garanteret falde i god jord. Det kan være, at det er netop det skub, som han har brug for. Hvis han er miljøbevidst, vil han garanteret før have overvejet at skifte sine pærer, men har måske bare ikke haft tid til det. LED pærer er energibesparende, og så kan de holde i utrolig lang tid – Ofte 10-30 år – så I behøver ikke bekymre jer om, at de skal skiftes ud lige med det samme.

Hvis gaven er fra et barn til en far eller en bedstefar, vil hjemmelavede gaver garanteret også være et hit. Hjemmelavede gaver kan være en masse ting. For eksempel kan man tegne en tegning, eller man kan dekorere et kaffekrus. Der er utrolig mange muligheder, det kræver bare, at man er lidt kreativ. Denne type er gaver er både bæredygtige og utrolig personlige.

Man kan også vælge at strikke sin egen karklud eller lignende. Denne gave er bæredygtig i og med, at man ikke køber en ny, men også især fordi man undgår mikroplast i verdenshavene.

Velgørende gaver

Velgørenhedsgaver er også en god gave til dem, som ikke ønsker sig noget. Der er nemlig ikke nogen grund til at købe en masse ting bare for at give en gave. De bliver sandsynligvis ikke brugt alligevel, og måske bliver de endda bare smidt ud. Velgørende gaver fås i alle mulige afskygninger, så man kan finde præcis den, som passer bedst til modtageren.

For eksempel kan man flere steder købe et stykke af en regnskov. Det fungerer på den måde, at man betaler nogle penge, og så får man et certifikat på, at man ejer en del af en regnskov et sted i verden. Denne gave hjælper med at bevare regnskoven og alle de dyr, som lever i den.

Der er også flere steder, hvor man kan betale et månedligt beløb over en længere periode. Det vil ofte være et bestemt projekt, man støtter, men det kan også være, at man betaler for, at en familie kan få rent vand eller lignende.

Velgørende gaver er den ultimative miljøvenlige og bæredygtige gave. Der er dog den ulempe, at man ikke giver en fysisk gave, som modtageren kan bruge senere hen.

Back to top button