Manden bag myten – rensdyr, hjem, dragt og typer

Julemanden – manden bag myten

Julemanden blev født for 1700 år siden, men den julemand som vi kender ham, er ikke mere end 100 år gammel. Adskillige nationer gør krav på at huse den moderne julemand. Det er der reklamer og indtægter i.

I det 4. århundrede i Myra i Tyrkiet levede der en biskop Nikolaus. Han var meget velhavende og gavmild mod de, der trængte til hjælp. En dag blev han opsøgt af en købmand, der havde tre smukke døtre. Købmanden var gået bankerot og følte sig nu nødsaget til at sælge sine døtre til prostitution.

Biskop Nikolaus bad købmanden sammen med ham at bede Gud om hjælp. De bad intenst og længe. Da købmanden var gået hjem, ledte Nikolaus i sit efterhånden tømte pengeskrin og fandt tre guldklumper på bunden. Om natten listede Nikolaus sig hen til købmandens hus og kastede de tre guldklumper ind ad døtrenes vindue. Guldklumperne landede i de strømper, pigerne havde hængt til tørre ved kaminen. Alt dette gentog sig endnu to nætter i træk, og pigerne blev frelst fra den grumme skæbne, der ellers var dem tiltænkt. Styrken i biskop Nikolaus' bønner rygtedes nu over hele byen.
Efter biskoppens død d. 6. december år 370 begyndte nogle børn på hans fødselsdag at hænge strømper op ved kaminen eller stille sko i vinduerne for så næste morgen at finde dem fyldt med gaver.

Et par hundrede år efter sin død, helliggjortes biskop Nikolaus og blev Skt. Nikolaus. Dyrkelsen af Skt. Nikolaus spredte sig i det 7. århundrede til hele middelhavsområdet og senere til Rusland, hvor han blev det russiske folks særlige værnehelgen. Blandt normannerne i Syditalien blev han så populær, at søfolk fra Bari i 1087 stjal hans hellige knogler og bortførte dem til hjembyen, hvor kirken Basillica de San Nicola opførtes til hans ære.
Nikolaus var en af de mest populære katolske helgener, også i Danmark indtil reformationen i 1536.

Da hollænderne i det 17. århundrede udvandrede til Amerika og grundlagde Ny Amsterdam (New York), medbragte de Sinter Klaas, den mildt irettesættende, alvidende gaveuddeler, der blev til den godmodige Santa Claus.
Fra USA blev han reeksporteret til Europa i 1930'erne. Denne amerikaniserede udgave af julemanden er den vi i dag kender som den “rigtige” julemand.

Kilde: Lexikon der namen und Helligen

Julemandens rensdyr

Det var den amerikanske digter Clement Clarke Moore, der i en børnesang “A Visit from St Nicholaus” fra 1823 udstyrede julemanden med en lillebitte kane, trukket af otte bittesmå rensdyr. Den flyver med susende fart gennem luften og lander på taget, hvor julemanden gennem skorstenen afleverer sine gaver.

De oprindelige små rensdyr voksede efterhånden til normal størrelse, og hertil kom i 1939 rensdyr nummer ni, Rudolf med den røde tud. Han blev opfundet til en stormagasinkæde, der ønskede en fortælling, de kunne bruge til PR.
Rensdyrene bærer på dansk navnene Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Den sidst tilkomne – Rudolf – hedder som bekendt også Rudolf på dansk.

Kilde: Lexikon der namen und Helligen

Julemandens hjem

Det var den amerikanske tegner Thomas Nast, der først opdagede julemandens hjemsted. I 1879 tegnede han en tegning til “Harpers Weekly”, hvor en lille dreng poster et brev, adresseret til “St. Claus, North Pole”.
I USA er julemanden postkontor flyttet til Alaska.

Ifølge danskerne ligger julemandens hus og postkontor i Grønland.
Finnerne hævder med sikkerhed at julemanden bor på Polarcirklen i Lapland.
Også nordmændene gør krav på at huse den populære julemand.
Og islændingene mener bestemt, han bor hos dem.

Kilde: Lexikon der namen und Helligen

Julemandstyper

Den engelske “Fater Christmas” har rødder tilbage til middelalderens mummespil. Han bærer på julekævlen “The yule Log”, som skal sikre varme hele julen. Han er iført pelskappe og har krist-tjørn om hovedet.
Den franske julemand “Pere Nöel” lægger gaverne under juletræet, mens familien er til midnatsmesse. Han bærer også på en julekævle “Buche de Noel”
I Tyskland optræder to julemænd: “Hr Winther”, der kommer med juletræet under armen. Han har istapper i sit lange skæg og er iført kutte og store støvler.
“Der Weinachtsmann”, en bøs figur, der under armen bar et ris, som blev brugt til at straffe de uartige børn med. I 1844 optrådte han i en børnebog som “Der grosse Nicholas”, der dyppede de uartige børn i sit store blækhus. I dansk udgave “Den Store Bastian”.

I Danmark udkom i 1866 “Peters Jul”. Her kaldes julemandsfiguren “Gamle Jul” eller “Julefar”. “Julemandens Bog” udkom i 1898, med tekst og tegninger af Louis Moe. Denne julemandstype minder meget om den julemand vi kender i dag.
Han boede i følge Moe på Nordpolen, hvor han var travlt beskæftiget med at lave gaver til alle børnene. Når december kom, og gaverne skulle deles ud, fik han hjælp af juleenglen og nissen.
I Rusland kom “Fader Frost” til nytår. Han bærer juletræet under armen og deler gaver ud, assisteret af en hjælper, som kaldes Snepigen.
I Italien er det en gammel kone, “La Befane”, der går rundt og giver gaver til alle søde børn nytårsaften.

I Østrig optræder Nikolaus i lilla bispekåbe, hvid bispehue og med en bispestav i hånden. Han ledsages af hjælperen Krampus, der er djævelen selv. Krampus indfanger børnene for at tage de slemmeste med sig. Men den gode Nikolaus redder børnene og giver den gaver.
Den hollandske julemand, “Sinter Klaas” er den mildt irettesættende, alvidende gaveuddeler. Han har en hjælper, Zwarte Piet, der truer de uartige børn og deler slik ud til de artige.

Kilde: Lexikon der namen und Helligen

Julemandens klædedragt

Julemanden var oprindeligt iført en bispeklædning og bispehat. Det blev efterhånden til en rødbrun skindvams med pelskanter. På ryggen bar han en sæk der oprindeligt blev brugt til at putte de uartige børn i, men nu indeholder gaver til de artige.
Frem til 1931 hersker der tvivl om dragtens farve, og iblandt ser man en blå eller grøn julemand.

I 1931 tegnede svenskeren Haddon Sundblom julemanden i Coca Colas røde farver til en reklamekampagne. 1932 kom den første af Disneys tegnefilm om julemandens værksted med samme slags julemand i rød-hvide farver.

Kilde: Lexikon der namen und Helligen

Close