I løbet af december vises et hav af julefilm i fjernsynet. Men hvilke juleklassikere skal du give dig i kast med? Nogle julefilm kan sagtens tåle at blive genset og måske endda indgå som én af julens mange traditioner.

I 2016 blev årets julefilm kåret. 11.000 danskere havde deltaget i TV2s afstemning, og resultatet er måske ikke så overraskende:

  1. pladsen går til: Alene hjemme

Lille Kevin, der ofte er i vejen for både sine forældre, søskende og resten af familien, bliver glemt derhjemme, da familien tager på juleferie. Det går op for familien i flyet, at Kevin mangler, men grundet forskellige omstændigheder, har de svært ved at komme hjem med det samme.
I starten nyder Kevin sin tilværelse alene. Han tror, at hans ønske om, at de alle sammen ville forsvinde, er gået i opfyldelse. Men efterhånden begynder han at kede sig.
Et par indbrudstyve huserer i nabolaget og bryder ind i de huse, der står tomme i juledagene. De forsøger at bryde ind i Kevins hus, men Kevin er en smart lille dreng, der sætter fælder op.

Filmen er én af julens klassikere, som bliver vist på TV hvert år. Det er en film, der henvender sig til alle aldersgrupper, så familien kan samles om den.

  1. pladsen går til: Love Actually

Love Actually følger 8 forskellige par og deres op- og nedture i julen. Parrenes historier er flettet ind i hinanden som julehjerter. Nogle forelsker sig, nogle er ulykkelige, nogle finder den store kærlighed. Filmen er kåret som én af de mest romantiske film. Og så er den spækket med nogle af tidens største skuespillere som Hugh Grant og Keira Knightley.

  1. pladsen går til: Die Hard

Die Hard omhandler politibetjenten John McClane, spillet af Bruce Willis, der gerne vil hjem til jul og forsøge at rede sit skrantende ægteskab med sin kone, der arbejder for den japanske Nakotomi koncern. Tyske terrorister sætter pludselig en stopper for julestemningen ved at bryde ind i koncernen, tage gidsler og forlange obligationer for mange millioner.

Andre gode julefilm

Rigtig mange andre end de tre ovennævnte film har vundet plads i vores hjerter i juletiden. Se for eksempel:

  1. The holdiay
    To kvinder, der begge er singler, ensomme og småulykkelige, beslutter af bytte hus i juleferien. Amerikanske Amanda (Cameron Diaz) rejser til England for at bo i Iris’ (Kate Winslet) hus. Og vice versa. Begge kvinder oplever til deres overraskelse kærlighed i deres ferie…
  2. Fars fede juleferie
    Clark Griswald elsker jul. Men han indser, at julen måske ikke elsker ham. Alt ser ud til at gå galt; julegratialet er forsvundet, sneen er glat, julelysene vil ikke fungere. Men Clark Griswald er ikke en mand, der bare giver op…
  3. The Nightmare before Christmas
    I Halloweentown bor græskarmanden Jack Skellington, der lever af at skræmme børn til halloween. Han begynder dog at kede sig og udtænker en plan til at kidnappe selveste julemanden, så Halloweentown kan holde deres egen jul. Det går dog ikke helt efter planen…
  4. Tror du på julemanden?
    Julemanden kommer til skade juleaften, og det ser ud til, at alle verdens børn må vågne op julemorgen uden noget i julesokken. Familiefaren Scott Calvin forsøger at redde julen ved at iføre sig julemandstøjet. Overtroen siger dog, at dén, der ifører sig julemandens tøj, skal overtage julemanden pligter, og vupti er Scott og hans søn på Nordpolen, hvor de skal redde julen. Efterfølgende forsøger Scott at fralægge sig julemandsidentiteten, men maven og det hvide skæg vokser…
  5. Bossen og Bumsen
    To rigmænd beslutter sig for at lave et sjovt eksperiment: Hvad sker der, hvis en ung, succesfuld dreng bliver frarøvet identitet og formue, og en fattig, småkriminel, sort mand bliver ophøjet til en succesfuld stilling? Hvor stor betydning har social arv i forhold til miljø?
  6. Julefrokosten
    I denne danske komedie indgår en perlerække af danske skuespillere. Det lille værksted Holgers Auto holder årets julefrokost, der er en blanding af god mad, dårlige jokes, flirt, spionage og frygten for at blive lukket ned af den store konkurrent Mastodont Biler.
  7. Et juleeventyr
    Et juleeventyr (A Christmas Carol) er en genfortælling af Charles Dickens historie om fortidens, nutidens og fremtidens ånder. Ebenezer Scrooge er en succesfuld forretningsmand, hvis verden er centreret om at tjene penge. Julen er noget pjat og spild af tid. Han får besøg af sin døde kompagnon i spøgelsesform, der fortæller ham, at julenat vil han få besøg af de tre ånder for at åbne hans øjne for, at der findes andre rigdomme i livet end penge.

Og så en enkelt til børnene:

Krummerne
Familien Kronborg har travlt med en baby i huset og en oprørsk teenager, en far der er sløjdlærer, og en mor der er børnepsykolog under videreuddannelse. Derfor opdager familien slet ikke, at det mellemste barn, kaldet Krumme, er ulykkeligt forelsket. I stedet fokuseres der på al balladen i deres opgang, og de beslutter sig for at flytte. Det nye hus er dog gemmested for tyvekoster…