Rudolf har også boet i Danmark!

Ethvert barn ved, at julemanden har rensdyr for slæden. Rensdyret hedder naturligvis Rudolf, og Rudolf’s forfædre har faktisk for mange tusinde år siden boet i Danmark!

Det var amerikanerne, som i 1800-tallet fandt ud af, at julemanden kører med rensdyr for sin slæde. Digteren C. C. Moore skrev i 1820’erne om hvordan han julenat havde set en slæde med rensdyr for drøne i susende fart gennem luften. Men vi skal frem til 1949, før det gik op for verden, at i hvert fald et af julemandens rensdyr hedder Rudolf. Det år skrev amerikaneren Johnny Marks nemlig tekst og musik til “Rudolph the Red-nosed Reindeer”, som er blevet en juleklassiker verden over.
Det kan diskuteres, om nu også Rudolf med den røde tud og julemanden eksisterer i virkeligheden, men rensdyr som trækdyr for slæder er i hvert fald virkelighed i blandt andet det nordlige Skandinavien og i Rusland, hvor der lever masser af tamrener, som opdrættes for kødets, skindets og mælkens skyld. Renerne fungere tillige som last og trækdyr.

Vilde bestande af rener findes i dag i tundrazoner i Nordamerika, Asien og Europa, og de vilde rener levede også i Danmark for mange tusinde år siden. Da isen trak sig tilbage, blev der plads til renerne i det tundralignede landskab, og i hælene på renerne fulgte rensdyrjægerne.

Back to top button