Den røde fluesvamp og juledekoration

Det mentale billede vi har af julemanden siddende på sin slæde med rensdyr farende af sted over himmelen, er også blevet forklaret, og nu bliver historien meget mærkelig.

Peter Lamborn Wilson, i sin bog “Ploughing The Clouds” viser ganske overbevisende at dette har klare forbindelser til brug af narkotiske stoffer blandt vore forfædre. Det er bevist at den røde fluesvamp (på engelsk Fly Agaric, der også betyder “ustadig person”) blev anvendt helt tilbage medens vore forfædre boede i Asien. Fluesvampen, der er rød med hvide prikker (og som Bamse og Kylling kalder “farlige fluesvampe”) har altid groet i vore landområder under alle folkevandringerne. Rig Vedaen skriver om dette i den hellige ceremoni “Soma.”

De keltiske druider brugte dem, Shamanen i Sibirien brugte dem, og de vikinger der kæmpede i bersærkergang var under påvirkning af den røde fluesvamp. Det er derfor Bersærkere “Berserk” på engelsk og “furor berserkicus” på latin) altid er beskrevet som uhyre farlige, og hvorfor ordet i dag på nordisk og engelsk betyder “at være ude af kontrol.” Dette var netop formålet.

Vi ser dette glimrende beskrevet af Saxo:

“Denne Sigvald havde syv sønner der var så dygtige til trolddom at de ofte i et pludseligt anfald af vildt raseri kunne finde på at udstøde grufulde brøl, bide i deres skjolde, sluge glødende kul og springe tværs igennem bål. Og når det en gang var brudt ud, var der intet der kunne standse deres vanvid før de enten blev overmandet og bundet eller havde fået afløb for deres blodtørst (bog 7:2:7 i Peter Zeebergs Saxos Danmarks Historie).

Tænk her på trylledrikken i Asterix, der gør Gallerne uovervindelige, og som var forberedt af druiden, og kun af ham. Det var formentligt ikke rød sodavand, der var i denne trylledrik.

Som de fleste er klar over gives også nutidens krigere i såvel hæren som flyvevåbenet, i hvert fald i USA, farmaceutiske stimulanser for at øge krigsdygtigheden. Vi så ganske fornyligt reportager fra borgerkrigen i Siera Leone, hvor enorme mængder af frygt- og smerte-fjernene stimulanser blev indtaget af helt unge drenge, og man kunne klart se at deres pupiller udgjorde næsten hele øjeæblet. Borgerkrigen, der startede i 1991, sluttede først da Anglerne og Sakserne ankom med faldskærmstropper, SAS, flåden og luftvåben i September 2000.

Fluesvampene blev indsamlet i juli og august, de varmeste måneder, og lå til tørring ind til vintersolhverv. De blev indsamlet til ceremonielle formål og til ikke-ceremonielle formål. For ikke-ceremonielt brug spiste man, lig brugen af Cocablade i Bolivia og Peru i dag, et meget lille antal fluesvampe, hvilket resulterer i øget energi, måske lig effekten af caffein. Til ceremonielt formål blev der indtaget store doser, der resulterede i kraftige ændringer af personligheden som følge af den narkotiske effekt. Dette er beskrevet klart i Soma ceremonien i Rig Vedaen.

De fleste kan vel huske, og mange har formentligt videreført denne skik, at vore bedsteforældre altid hængte røde fluesvampe på juletræet, og at der altid var og er røde fluesvampe i juledekorationer. Jeg kan sige med sikkerhed, at min farmor ikke kendte til oprindelsen af denne skik, men ganske enkelt bare videreførte, hvad hun havde lært hjemmefra. Juledekorationen simulerer en skovbund med røde fluesvampe.

Det vides fra brugen af fluesvampen i Asien, at som en del af ceremonien indtog Shamanen fluesvampen, efter en forberedelsesceremoni, for at rejse over skyerne og komme tilbage med gaver af visdom og styrke. Han gik ind i skoven om aftenen. Det er kemisk bevist at den narkotiske effekt af fluesvampen bibeholdes i urin, kød og blod, og kan overføres mellem dyr og menneske med uændret styrke. Det vides også at rensdyr spiste fluesvampene. Derfor har man ofte kunne observere at rensdyr og hjorte begyndte at “flyve.” Herefter har vi billedet af den flyvende Shaman med flyvende rensdyr på vej med gaver. Shamanen var iført en rød beklædning med hætte.

Den svenske forsker, Georg Steller, besøgte Kamchatka halvøen i det østlige Sibirien i år 1739 og fandt at rensdyrene hos folkene der i nogen tilfælde var under narkotisk indflydelse. Koryak folket bandt de rensdyr der var påvirket indtil virkningen forsvandt, hvorefter dyrene blev dræbt. Alle der spiste kødet blev herefter påvirket i samme grad.

Kilde: Flemming Rickfors