Schweizerpastiller
Ingredienser
1 æggehvide
ca. 250 g flormelis
3-4 dråber pebermynteessens
mørk chokolade eller overtrækschokolade til pynt
Fremgangsmåde
Æggehviden piskes ganske let med en gaffel. Tilsæt essens og flormelis, til dejen er sammenhængende og smidig. Trilles i små kugler, der sættes på bagepapir. Kuglerne trykkes let flade og stilles til tørring. Chokoladen smeltes og kommes i et kræmmerhus af pergamentpapir. Hver pastil forsynes med en lille “top” chokolade.