Juletiden
Advent
Tiden fra og med 4. søndag før jul til 24. december. Fra 5. årh. fejret som forberedelse til julen.
Første søndag i advent tænder man det første af de 4 lys i adventskransen, der gerne er ophængt i røde bånd.
1. december
Den første af de 24 låger i julekalenderen åbnes. Kalenderlyset tændes første gang. Mange begynder at pynte op til jul den 1. december.
Op under jul
Mange hænger julestjernen op i vinduet. – Hvis man har en altan eller have, har man ofte et udendørs juletræ, som er tændt hele julen. – Man laver juledekorationer, f.eks. bestående af et stort julelys omkranset af små grangrene. – Man bager, specielle småkager, bl.a. vanillekranse, finskbrød, jødekager, brune kager, pebernødder og klejner. Mange drikker julegløgg.
13. december. Lucia-dag
Lucia-optog, hvor en såkaldt Lucia-brud, hvidklædt og med krans af levende lys om håret, fulgt af sine terner med lys i hånden. Vi har fået en tradition, som virkelig vækker glæde og begejstring der, hvor den overhovedet praktiseres, og det vil sige på skoler, i børnehaver, på alderdomshjem og på hospitaler.
23. december. Lillejuleaften
Juletræet pyntes. – Mange spiser æbleskiver og drikker gløgg.
24. december. Juleaften
Mange går i kirke juleaftensdag. – Om aftenen spises julemiddagen, der består enten af gås, and eller kalkun – eller af flæskesteg eller svinekam. Der spises ofte ris á l’amande med mandel i. – Juletræet tændes. – Gaverne uddeles. Børnene får at vide, at det er julenissen (julemanden), der er kommet med dem. – Der synges og danses om juletræet.
25. december. Juledag
Helligdag. Familiesammenkomster. Det store kolde bord med små lune retter. Man drikker ofte det stærke specielt bryggede juleøl.
26. december. Anden juledag
Helligdag. Familiesammenkomster. Igen det store kolde bord, men nu hos en anden i familien.
31. december. Nytårsaften
Ofte spiser man kogt torsk med kartofler og sennepssovs. Almindelig selskabelighed med vennerne. – Fyrværkeri.
1. januar. Nytårsdag
Helligdag. Ofte spiser man skinke med grønlangkål.
5. januar. Helligtrekongersaften
Juletræet tændes for sidste gang. – Ofte spiser man æbleskiver.
Denne skik findes næsten ikke mere i Danmark, det er kun den ældre del af befolkningen der stadig fra gammel tid holder skikken i hævd, de unge har for længst smidt juletræet ud.
Juletiden
Selv om stormagasinerne i vore dage begynder at udsende deres kataloger med juletilbud allerede i oktober, må man nok stadig sige, at det er december, der er julemåneden. Juletiden varer i al fald fra 1. december, hvor børnene åbner den første låge i julekalenderen, og til nytårsdag, hvor man skal have nytårstorsk. Da der imidlertid er mange, der fejrer julens afslutning ved at tænde juletræet sidste gang helligtrekongersaften, kan man roligt sige, at juleperioden varer fra 1. december til og med 5. januar. Det vil sige, at næsten 10% af hele vort liv er vi – på en eller anden måde mere eller mindre aktivt og med større eller mindre glæde – optaget af juletiden. Bliver vi 80, vil det sige, at vi sammenlagt er optaget af julen i næsten 8 år – siger og skriver otte hele år – af vores samlede levetid.
Og selv de, der af deres inderste overbevisning er imod julen og hele ræset, der følger med, kan ikke undgå at høre og se, når julen er over os, alle ugebladene og aviserne er fulde af artikler om julen og af annoncer, hvor købmand, slagter, isenkræmmere, legetøjshandlere og supermarkeder og stormagasiner søger at overgå hinanden i forslag til julegaver, julemad og juledrikke – og radio og TV følger med, julemusik – julesange og julesalmer – flyder i en lind strøm ud af højttalerne, og en mangfoldighed af juleprogrammer bliver produceret – julestuer, julequizzer og julekalendere.