Gløgg

Det er svært at forestille sig en jul uden gløgg og æbleskiver. Der er tradition for den varme gløgg i enhver daginstitution, arbejdsplads og i familien. Lige som så mange andre juleskikke, stammer gløgg fra vores svenske naboer, og vi har i den grad taget gløgg til os. Den krydrede, hede drik egner sig vældig godt til det kolde og mørke decembervejr.

Gløgg kan varieres alt efter smag og behag, og her på sitet har vi flere forskellige opskrifter på gløgg. Herunder er opskriften på en god stærk gløgg, som er baseret på portvin.

Gløgg (m. portvin)
1 hel flaske rødvin
1 lille flaske rød portvin (37 cl)
1 spsk kardemommefrø
1 lille stang kanel
8 hele kryddernelliker
1-1,5 dl brun farin
mandler+rosiner

Blandt alt undtagen rosiner og mandler i en rustfri kasserolle, og lad det stå mindst 3-4 timer, eller natten over. Så når krydderiernes smag at udfolde sig.
Det hele opvarmes derefter til kogepunktet, men gløggen må ikke begynde at koge. Derefter sies den, og gløggen kan så serveres varm med rosiner og smuttede mandler.

Back to top button