Julekort i Danmark
Traditionen med at sende julekort stammer fra 1843 – omtrent samtidig med, at det første julemærke blev sendt på gaden. Det første julekort blev fremstillet i England, og ideen med julekort blev godt modtaget for allerede året efter, blev der afsat omkring 25.000 julekort. Det første julekort forargede dog visse kredse i England, fordi julekortet fremstillede et selskab, der skålede og sagde ”Glædelig jul” – at alkohol og den hellige jul på den måde blev fremstillet sammen, var ikke noget, der glædede det engelske borgerskab.
Julekort i Danmark
De første julekort blev sendt i Danmark i 1870’erne. Der var dog ikke tale om danske kort, men derimod julekort, der var fremstillet i Tyskland. Først i 1882 startede et papirfirma ved navn Levisson at producere danske julekort, og i de efterfølgende år beskrev Julius Strandberg i sine noter, hvordan salget af julekort bare steg og steg.
I dag kan julekort købes i alle afskygninger. Fra små og enkle til store og farverige. Den amerikanske superproducent af julekort, Hallmark, har en hel hær af julekort-designere ansat, der sender nye julekort på gaden hver eneste jul. De populæreste kort er dem, der rammer en gammeldags, nostalgisk tone med kælke og nisser og store, tykke julemænd med rød-hvide frakker.
Siden Internettet blev udbredt i midten af 1990’erne, er det blevet populært at sende elektroniske julekort. Der findes mange hjemmesider, hvor man kan finde digitale kort, og så er det bare at indtaste en mail-adresse, skrive en traditionel julehilsen med ønske om mange gode julegaver, og dernæst trykke på afsend. Så havner kortet i inboxen hos modtageren, og på den måde bringer man den gamle tradition med julehilsner videre i en moderne udgave.