Sådan holder vi jul

Indsendte bidrag fra de foregående år

Da jeg var lille havde vi en sol og en måne i jule træets top, for hjemme hos os fejrede vi altså solohverv som min mor altid sagde det. Vi holdte da juleaften med god flæskesteg og alt hvad der hører til. Det var noget så hyggeligt. Nu hvor jeg er blevet voksen, holder jeg da juleaften sammen med familien, men det er kun for hyggen. Min rigtige hellig dag ligger d. 21-22 hvor det er solhverv. Der spiser jeg sammen med mine venner hvorefter holder vi et ritual, der kan bestå af hvad man ønsker i det ny kommende år, nu hvor vi går mod lysere tider igen. Det er ikke noget med at min mor har påvirket mig til at fejre min “julaften” men da jeg er heks og ikke kristen ser jeg ikke en grund til at fejre jesus fødselsdag. Så i bund og grund holder jeg nok en lidt anderledes jul end de fleste. Men en ting vi sikkert alle kan blive eninge om er at hele julemåneden er og bliver hyggelig og at “Peters jul” er næsten et most for en hver jule sjæl
Cecilie Balling

Jeg har lyst til, at fortælle om en jul,vi holdt i år 2000. Min datter havde fået ny kærste, det var den store kærlighed. De ville gerne holde jul her hjemme. Der skal lige fortælles, vi har 4 børn i alderen fra 29 og til 25 år og i år er det blevet til 9 børnrbørn. Tilbage til julegyseren.Min mand og jeg ville gøre det så godt, som overhovedet muligt, alt skulle være perfekt. Anden havede jeg parteret, smurt med andefedt, nu skulle den lige have det siste pift i ovnen. imens kunne jeg hakke mandlerne, jeg brugte en blænder, fin skulle det være, men ak, risalamandaen blev faktisk helt grynet. Da anden kom ud af ovnen, skulle vandet hældes fra kartoflerne, imens jeg gjor dette kom, min nye svigersøn ud i køknet idet samme, faldt fadet ned på gulvet med anden, det skal siges vi har hund, så jeg gav et brøl hunden fes ud i sin kurv, svigersønnen drønede ind i stuen og der var bombe stille, jeg tog andestykkerne, skyllede dem op på fadet igen. Sagde nu skulle der spises. Alle spiste med velbehag, selv den mislykkedes risalamanda gled ned. Da alt var overstået sagde min svigersøn, ja svigermor. først steger du anden så vasker du den, det er utroligt, hvad du gør for din familie, så blev der grinet og det var en dejlig juleaften
Susanne Mortensen

Det starter altid i november med en julefølelse i maven. Jeg tror det må skyldes mørkets kommen. Vi må have noget at se frem til i det mørke Danmark, og her er lysets fest (julen) et dejligt indslag. Jeg starter med at kikke alle mine gamle juleblade igennem, og overveje hvordan julen skal se ud i år. Og pludselig er det december og alting skal gå lidt stærkere end jeg lige troede. Vaniliekranse bager vi altid. Børnene elsker det. Og så har vi dage, hvor vi bare sidder og laver dekorationer, perler og alt det kreative vi har lyst til, mens vi hører julemusik. Det er sådanne stunder, der er hyggelige fordi man bare hygger sig i nuet – stor som lille. Lillejuleaften hænger børnene en strømpe op, og om morgenen er der en pakke deri som de kan lege med i løbet af dagen. Juleaften ser lidt forskellig ud alt efter, hvordan vi holder den. I de senere år har vi dog været hjemme. Det vil vi helst nu, hvor vi er en stor familie. Vi tænker altid på at ingen skal sidde alene juleaften, så kan de bare komme og være med. Vi spiser and og flæskesteg kl. 18.00 med ris a la mande til dessert. Desuden får vi altid nisseøl med citronvand. Det er en tradition fra mine morforældre. Så skynder vi os at få ryddet af bordet, så de spændte børn kan få deres gaver. Den sidste sang vi synger er: “Nu det jul igen”. Til den danser vi hele huset igennem, og så er det gavetid. Nogen gange spiller vi pakkespil efterfølgende. Ellers får vi kaffe og slik og nyder børnene, freden og hinanden. Der er ligesom et særligt skær over denne aften…
Helle

Optakten til min jul starter omkring 1. søndag i advendt. Der pynter jeg og familien op med nisser og andet pynte. I løbet af december laver vi konfekt, og det hygger vi og rigtig meget med. Ca. d. 14. tager jeg og hele familien (både min mormor, morfar og mange andre, vi er ialt 15 personer) ud og fælder juletræer i en skov og så tager vi på julestue bagefter. Derefter tager vi hjem til os og spiser en dejlig julefrokost, med sild, karrysalat og alt andet der høre til. Om morgenen d. 24. sover vi lidt længe, og så laver vi lidt mad og forbereder alle de ting vi ikke har nået. Ved 15 tiden tager vi i kirke (det er rigtig hyggeligt). Når klokken er omkring 18 kommer alle gæsterne, så spiser vi flæskesteg, brunekartofler, brunt sovs og selvfølgelig ris a la mande. Efter at have slået mave et stykke tid, danser vi om juletræet, og derefter deler børnene julegaverne ud. Da alt dette er overstået får vi kaffe og konfekt og går stille og roligt hver til sit.2. juledag tager vi ned til min mormor og morfar. Der får vi en god julefrokost og spiller pakkespil.Sådan forløber min jul. og det er de bedste jeg ved.
Charlotte

Ja vi har en noget utrationel jul. Da børnene var små lavede vi om på vores jul, vi var træt at uro, utålmodighed og alt hvad der tilkommer. Så vi blev alle enige om at starte med at spise kl. 15.00 stille og rolig, så omkring kl. 16.00 danser vi om juletræ, så begynder vi at dele pakker ud, men kun en af gangen, når den så er pakket op tager vi den næste. Omkring kl. 19.00 bliver der lavet kaffe og der kommer guf på bordet. Så fortsætter vi med gave udelingen. Og vi har en dejlig rolig juleaften med rolige børn, som har tid til at lege med deres gaver og som har plads til guf uden man er stoppet og får ondt i maven. Og ca mellem 22 og 23 er vi så færdige.
Ellen Lærche Pohle

Denne jul bliver helt anderledes og rigtig hyggelig tror jeg, for min mand, vores datter og vores lille søn på bare 8 mdr. skal holde jul selv i år herhjemme. For en gangs skyld er jeg foran i år med julegaver har købt dem alle inkl. adventsgaver til de små og mandelgave. Al julepynten står i soveværelset lige til at pakke ud på søndag 1. i advent. Vi har gennemgået al julepynten og sat snore i ophængene og flettet julehjerter og stjerner i sidste uge så alt er klar når vi skal pynte op og have gløgg og æbleskiver.Jeg er også begyndt at forberede december og juleaften så småt har i hvert fald tænkt på det. Marcipanen er købt og vi skal lave konfekt nogle aftener i december med vores datter. Bages skal der også nogle dage når den store er i skole.Hver aften skal der tændes for fjernsynet kl. 18 når vi skal se julekalender.Den 21 dec. tager jeg anden op af fryseren og sætter den på køl.Den 23. december skal vi have risengrød til aftensmad og det er en yndet ret hjemme hos os fordi vi ikke får det ret tit. Så skal vi hygge os med konfekt og et glas vin til vi voksne om aftenen og nyde at det er lillejuleaften med stearinlys og sommerfugle i maven.Den 24 dec. står vi tidligt op og spiser morgenmad sammen. Mens jeg renser anden og gør den klar, skal min mand og datter få juletræet ind og det skal pyntes det er deres opgave. Vi skal høre julemusik og snakke om juleaften som virkelig er et højdepunkt for min datter og for os. Omkring kl. 14.30 kommer anden i ovnen. Jeg laver ris a la mande og sørger for at tingene glider stødt fremad i køkkenet UDEN stress jeg er nemlig kanon god i et køkken og til madlavning. Hos os er en and ikke bare en and det er simpelthen prikken over i´et indenfor gammeldags mad og jeg lægger mange kræfter og ressourcer i at maden bliver perfekt. Men det er heller ikke noget problem min datter har fødselsdag mortens aften så der er jeg vant til at stege ænder til mellem 12 og 20 mennesker med al tilbehør.Rødkålen er hjemmelavet bla. og aspargeskartofler er i mine øjne de eneste rigtige kartofler at bruge til brune kartofler. Nå men omkring kl. 17 pynter vi bordet med juledug og juleservietter de fine tallerkener og fint bestik og juleservietter. Levende lys og dæmpet musik. Vi klæder om til aftenen. Vi spiser omkring kl. 18 til kl. er ca. 20 kun afbrudt af vores datter som skal se julekalenderen. Men vi nyder maden og vinen og stemningen og snakker.Opvasken må vente til dagen efter det gider jeg ikke juleaften. Så når vi har skyllet af og ryddet til side er vi klar til at gå rundt om træet som bliver tændt med levende lys og pakker under. Bare et par sange så gider ungerne nok ikke mere. Så deler vi pakkerne ud på min mands måde som han har lært det hjemmefra. Dvs. vi deler pakkerne ud. Og vi åbner hver især efter tur. På den måde varer det længere i stedet for vi flår papiret af og ingen ved hvem de har fået hvad af. Det har fungeret fint de sidste par år også med vores datter den er hun helt med på. Når kl. er ca. 22 drikker vi kaffe og te og spiser konfekt og frugt og nødder. og ca. kl. 24 er dagen forbi og ungerne dødtrætte. Men en sjov og god aften det satser vi på.
Maria

Jeg bliver i julestemning midt i november. Vi har den tradition, at man aller tidligst må pynte op 1. søndag i advent (men efter jeg er flyttet hjemmefra, har jeg lidt problemer med at overholde det). Så bliver der hygget og lavet julegodter. Den 23 dec. er vi så til julegave-bytte-aften hos min Moster, Onkel, fætter og kusine, hvor vi får æbleskiver og julegodter – og får det meste husker vi at få julegaverne med hjem. Den 24 dec. får vi risengrød til frokost og pynter juletræet (hvis vi ikke nåede det den 23 dec.). Så kommer enten min mormor eller min farfar, farmor, faster + 2 kusiner – det skifter hvert år. Vi får fælskesteg, brune kartofler og alt hvad der ellers hører med. Så spiser vi ris a la mande og får mandelgave. Derefter slår vi mave lidt, og så danser vi om juletræet og synger de gode julesalmer. Så pakker vi gaver op – en efter en, og får julegodter, chips, vin og sodavand. Når alle gaver er pakket op, er det på hovedet i seng. Den. 25 dec. er huset fuld af gæster! Hele familien kommer til frokost og bliver til aftenkaffe. Den. 26 dec. slapper vi så af indtil vi skal over til min farmor og farfar den. 27 dec. og hygge lidt mere!Der er ikke en bedre tid på året end julen! Der har man lov til at forkæle sig selv og andre!!!Julen er det bedste!!!
Mette

Jeg er ikke kristen og min mand heller ikke selvom han kommer fra en indre missions familie med mange traditioner – Jeg har ikke så mange traditioner med i kufferten så vi har lavet vores egen jul – Den er uden jesus – engle og stjerne. Julepynt med disse symboler er forbudt ligesom vi heller ikke har et juletræ. Vores jul starter den 2. weekend i november og vi bruger blomster meget som pynt og nisser i mange kulører. Vi bruger mange ting fra de gamle hedenske traditioner og spiser kalkun d. 24. Vores børn ved godt at der er nogle mennesker der tror på jesus osv. men det gør vi ikke og for dem er det bare en god historie på lige fod med rødhætte. De ved godt at nisser og julemanden er pure opspind og det har de altid vidst. Vi har det smadder hyggeligt og stresser ikke rundt for vi har ikke noget bestemt der skal gøres for at det er rigtig jul – vi bager det vi gider – laver det konfekt vi kan nå osv. Jeg synes det er rart at vi har fundet vores måde at holde julen på og ikke skal tvinges til en jul med jesus selvom de fleste vel ikke tror på ham alligevel.
Tina Tarbensen

Julen er nok den tid på året jeg elsker allermest, allerede som barn var julen bare noget ganske særligt. For mig er julen ét med hygge og samvær. Senest 1. december julepynter jeg hele huset og det tager gerne et par dage, før jeg er helt færdig, derefter står den på juleklip, julebagning, højtlæsning, juletræsfældning og meget meget mere. Efter jeg er blevet mor til 2 dejlige drenge, har julen fået endnu større betydning for mig, drengene ELSKER bare julen, så vi synger og danser, klipper og klistre og bager os hele vejen gennem december, ens vi spændt venter på, om julemanden kommer.
Alle ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Tak for en rigtig dejlig juleside.
Liddy

Jeg er nok den som er mest juletosset i min familie og alle traditioner skal overholdes. Vi sætter sko i vinduet om aften og heri får børnene deres pakkekalendergave og juleaften skal alle børn og voksne ud og lyse for julemanden, minus mormor. Hun bliver hjemme for at fortælle julemanden at der altså er artige børn i dette hus, men at de er ude at lyse for at han kan finde vej. Vi har aldrig set ham i egen person fordi han når altid at komme når vi er ude at lyse, og han har for travlt til at vente, så julemanden tænder lysene på træet og har lagt alle gaverne under træet. Når vi så kommer ind igen så synger vi og danser om juletræet. Vi holder os til de gode gamle julesalmer, og så skal der pakkes gaver op. Det mindste barn trækker gaverne frem og mormor læser højt. En af gangen pakker vi gaver op. Når alle er færdig med at åbne gaver er der kaffe, juleslik og æbleskiver. 1. juledag er dasedagen og 2. juledag holder vi stor familiejulefrokost.
Heidi Hansen

Hej allesammen!Min jul starter omkring efterårsferien, dog lidt i smug. Min mor (som er næsten ligeså tosset med julen som jeg selv er) og jeg har en lille tradition med, at den første julemusik er tilladt i efterårsferien. Og fra det tidspunkt begynder jeg bare at glæde mig mere og mere til at komme ordentligt igang.Den sidste del af oktober samt november går med at klippe juleklip, og følge godt med i alle kataloger og butikker, så man ikke går glip af den mindste julehygge.Efter jeg er flyttet sammen med min kæreste, har jeg fået tilføjet et par nye traditioner. Søndagen før 1. advent laver jeg juledekorationer og pebernødder sammen med min svigermor og svigerinde. En MEGET hyggelig dag. I år tager vi til København i hele “1. advent-weekenden”, og ser juletræet blive tændt. Det bliver garanteret en skøn oplevelse, da jeg aldrig har været i Kbh ved juletid.Den sidste weekend i november bruges også til at få al pynten på plads i hjemmet.December er en dejlig tid. Jeg forsøger så vidt muligt at følge med i samtlige julekalendere og hyggeprogrammer. Selv om jeg er 21, er jeg stadig besat af alt jeg kan snuse til mig af julehygge.Juleaften tager jeg hjem til min familie tidligt om morgenen. Min kæreste og jeg holder stadig jul hver for sig, jeg kan slet ikke undvære min familie juleaften endnu. Mig og min lillesøster ser “mens vi venter” hele dagen, især disneys juleshow er obligatorisk. Vi er altid mange samlet om aftenen. Vi får flæskesteg og and samt alt det obligatoriske tilbehør, og ris a la mande til dessert. Og så har man ondt i maven bagefter, men det er det hele værd! Så danses der om juletræet, og med mit julehjerte, kan jeg sjældent undgå at knibe en lille tåre til “glade jul”.. Det er en perfekt tid med ro og hygge, og tid til at være sammen.Til sidst hentes gaverne. Kun en lille brøkdel kan være under træet, da vi tit er omkring 10 mand samlet. Vi forsøger at åbne gaverne langsomt og samlet, men efterhånden bliver man nødt til bare at “give efter”.Aftenen slutter med konfekt og slik, og hygge omkring alle de nye gaver. En helt fantastisk dag er slut.1. juledag er ligeså traditionel. Der har min kusine fødselsdag, og hele fars famile samles til pakkeleg.2. juledag har min moster fødselsdag, så der samles hele mors familie til morgenkaffe og hygge.Så ligemeget hvem vi fejrer jul med, så ses vi alle i dagene efter.Det var min jul!Jeg håber I alle får en rigtig glædelig jul i år, samt et godt nytår. Og tak for en masse hygge her på siden.
Rikke Jensen

Godt nok er det kun sidst i september/først oktober nu her, men jeg glæder mig allerede ustyrlig til den kære jul. Er allerede så småt ved at finde ud af hva der skal laves af julegodter i år, så jeg løbende kan købe ingredienser når de kommer på tilbud. Det kan heller ikke vare længe inden jeg skal igang med at fuske lidt julepynt. Uhm jeg elsker julen, forberedelserne, hyggen og samværet. I år skal jeg holde jul sammen med min kæreste, og noget af hans familie. Så det er vist osse snart ved at være på tid at man skal tænke på julegaver og kigge, få inspiration og ideer. Måske jeg er tidlig på den… men så slipper jeg da for at stresse rundt i december måned fordi jeg har ordnet tingene løbende. Den første søndag i advent blir familien samlet til julehygge og de første julegodter.God jul til alle..når vi når så langt
Julepigen

Det jeg holder allermest ved julen er juletræet julesange, julepynt og julemad. Især i år 2003 har jeg lavet lidt julepynt selv især fordi jeg var i Den gamle by i århus og se hvordan man pyntede i ældre dage ca i 1800 tallet og det var meget inspirerende og hyggeligt at se juletræer udsmykket med hjemmelavet pynt. Så jeg har flettet julehjerter, lavet musetrapper og lavet stjerner til træ og vindue med ideer her fra denne spændende juleside “jul i Dannevang”. Det er så hyggeligt at lave julepynt selv. Jeg springer over at bage småkager, jeg kan bedre lide at spise nødder og forskellige chokolade linser m.m. Ja så er jeg vist ikke den store “hjemmebager”.Jeg holder meget af de danske julesange og julesalmer og det er for mig noget jeg sætter højt til jul ved at lytte til julemusik hen mod jul og synge selv. Julemaden er altid noget jeg glæder mig til den årlige andesteg, som min kæreste og jeg skal spise i Nordjylland.
Julen er hyggelig jo mere jeg har fordybet mig i den og fundet oplysninger i tekster om julen her på denne side, har lært mig også meget om julen.
Jeg køber julegaver tidligt i december, så slipper jeg for alt julestresset ned i byen hen mod jul.Glædelig jul
Jyden

I år er første gang hvor min samlever og jeg selv skal holde jul. Tidligere har det været skiftevis hos forældre og svigerforældre, men nu er vi nået dertil, hvor vi vil finde vores egne juletraditioner.Mine juleforberedelser starter altid i efteråret, hvor jeg køber og pakker alle gaver ind. Ofte har jeg ikke en ønskeseddel endnu, så det er med at være kreativ. Jeg sætter også stor ære i, at kunne finde på gaver, som modtageren ikke vidste eksisterede eller som modtageren ikke havde tænkt på at ønske sig. Når julegaverne er klaret inden 1. december, har jeg mere overskud til julehyggen i december måned. Når julekatalogerne kommer på gaden, er de jo fulde af flere gode idéer, men dem noterer og gemmer jeg på computeren til næste efterår. Så mit julestress ligger i november.Op til første advent sender jeg adventsgaver til mine forældre og svigerældre. Ikke store gaver, men bare 20-25 kr. pr. pakke. En kærlig tanke hver søndag.Første søndag i advent pynter jeg hele huset med nisser og julepynt. Vi har selvfølgelig også både kalenderlys og adventskrans. Ja, jeg burde vist være født som nisse.I løbet af december skriver jeg julekort – både den gammeldags slags skrevet i hånden og den elektroniske slags.Det er efterhånden også blevet en kærkommen tradition, at i midten af december tager min samlever og jeg på shoppingtur i København. Vi elsker denne dag, fordi vi skal ikke stresse rundt efter gaver, men kan nyde byen med al dens lys og julepynt. Vi skal ud og spise frokost et sted. Vi skal i Tivoli og have en klejne. Nyhavn skal også besøges. Julepynten i Magasin og Illum skal ses.I weekenden lige før jul besøger jeg mine forældre. Da vi ikke holder jul sammen, holder vi “før-jul”. Det foregår med god mad, hygge og så “pakkeleg”. I kender den sikkert; alle har en eller flere små pakker med til 5-10-20 kr. Så bliver der spillet om pakkerne. Det er altid vældig muntert.Og så stopper de gamle traditioner, og nye skal skabes.Jeg forestiller mig, at den 22. skal de sidste madvarer, frugt og slik købes ind.Den 23. skal jeg lave konfekt, juletræet pyntes og gaverne lægges under træet.Den 24. går med hygge foran fjernsynet og alle går i køkkenet for at hjælpes ad med at lave julemiddagen (and, hvide kartofler, brune kartofler, brun sovs, rødkål og ribsgele). Måske spiser vi risalamanden lige efter julemiddagen – måske venter vi til vi har pakket julegaver ud. Det må appetiten vise til den tid.Julegaverne er et kapitel for sig. I min familie har vi altid pakket en gave ud ad gangen, så alle kunne se gaven. Ikke noget med at flå og rive papiret, og så er det hele overstået på 10 minutter. Alle har brugt tid, kræfter og penge på gaverne. Så skal de ikke behandles som noget der skal overståes. Og denne tradition vil jeg føre videre: vi pakker en gave ud ad gangen, den der pakker en gave ud, rejser sig og tager pakken til den næste.Juledag. Gaverne bessigtiges igen. Jeg skriver op på computeren, hvad jeg har fået i julegave. Jeg har et lille dokument, hvor jeg skriver, hvad jeg giver i gave, og hvad jeg modtager. Mest vigtigt er hvad jeg giver, så jeg ikke giver den samme gave flere år i træk. Juledag går vi måske også en god travetur, men ellers er det meget hygge og afslapning.Så sådan forestiller jeg min “første” jul. Nu må vi se, om det bliver sådan.Jeg ønsker alle læsere af “Jul i Dannevang” en god jul og godt nytår.
Lene

Min jul starter allerede den 1 dec. for jeg kan huske fra da jeg var lille og min mor gik rundt og pyntede op, jeg elskede de små barnlige nisser, især et særligt par jeg ville altid lege med dem men min mor sagde nej, man leger ikke med pynten, men lige så snart hun havde forladt rummet, legede jeg med dem. Aftnerne op til jul blev brugt til at se julekalender med min mor og lillebror, hver søndag var der gaver, samt lillejuleaften og juleaften om morgen, den sidste nævnte, kom i brug en juleaftensdag, da jeg var ganske lille og jeg ikke kunne vente til om aften. Efter jeg er blevet voksen har min opfattelse af julen ændret sig, det er ikke længere gaverne der trækker men lysten og muligheden til at være sammen med min familie, og selv om årene går er det altid den samme jul man kommer hjem til år efter år, juleaftensdag starter med at min mor sætter alle gaverne under træet, og slikket frem, det er den ene dag om året man må spise slik fra morgen til aften. Resten af dagen går med DR`s “mens vi venter” og med at hjælpe mor med maden, til hovedret får vi andesteg, og til dessert oprørt is med mandlen. Efter maden læser jeg en julehistorie højt, mens min lillebror sidder og tripper for at få lov til åben gaver. Så bliver der danset om træet, mens vi skråler en masse halv færdig sange da vi aldrig kan huske dem. Gaverne bliver delt ud af min lillebror en efter en så det ikke går så hurtigt og resten af natten bliver brugt på at spise mere slik og se en af de film min lillebror altid får. 1. juledag holder julefrokost sammen med hele min mors familie, og lidt ekstra gaver falder af. Det var min jule i familiens skød.
Christina Sommer

For mig starter julen 23. december. Her pynter vi op til den 24. Om aften holder vi lillejuleaften, med mine forældre, min lillesøster og hendes kæreste, lillejuleaften bliver holdt som juleaften, dog må gaverne kun koste 10 kr. Juleaften går vi i kirke, når vi kommer hjem får vi and og flæskesteg. Senere spiller vi om gaver, vi hver især har haft med. Når vi er færdig danser vi om juletræet, og synger et på sange. Derefter bliver der delt pakker ud. Herefter hygger vi os med kaffe og gotter.
Mette Wejlgaard

Hejza! Jul I DannevangFørst vil jeg lige sige at det er nogle fantastisk gode sider i har.Nå men vi holder jul sådan at den 21 og 22 pynter vi op til juleaften, så den 23 får vi juletræet op og det pynter jeg så. Den 24 om morgenen får jeg en lille gave som ligger under juletræet. Resten af dag går vi og hygger os indtil det bliver aften. Kl. 18.00 spiser vi, så når vi er færdige ved 19 tiden går vi hen i sofaen og syngen måske en eller to sange. Når vi har gjort det så begynder vi at pakke gaver op. Når vi er færdige med at pakke vores gaver op får vi aftenskaffe med chokolade og guf og alt muligt.Ha´ en god jul.
Marie

Hejsa alle sammenJeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg ikke bare har børn- men også snart kan forvente børnebørn(i hvertfald inden for de næste 5-7 år), men for mig har Julemåneden og især Juleaften altid stået som noget specielt.I min familie har december altid været noget med pakkekalender, lidt uhygge – MEN – især hygge og forventing – en ting vores mormor har formået at give videre til 5 børnebørn, der trods alle – på nær to – er konfirmeret, stadig har deres traditioner hjemme hos mormor m.h.t. spisning – gaver – og hvordan/hvornår juletræet tændes. INGEN kommer i stuen før HAN har været der, og sagt OK!!Alle 5 børnebørn følger stadig den samme tradition som deres forældre “ud at gå en tur for at finde Julemanden, mens mormor og Mor/Moster vasker op”. Dem der er overflødige (især barnefædre) tar turen med ud i den kolde decemberaften eller hjælper “Julemanden” eller hans hjælper med at tænde JUletræet eller hente gaver i hans sæk.Så her i vores familie glæder vi os alle til JUL, for som der står i Fabers sang “rør blot ikke ved min gamle jul” – ja, så kan det for mit vedkommende være nok så “cool” i alle ordets betydninger – bare JULEN ER SOM DEN ALTID HAR VÆRET!!!!HYGGELIG – SMUK og ikke at forglemme USAMMENLIGBAR.
Mariann Frandsen

Hej Allesammen!Jeg vil lige fortælle, om hvordan vi holder jul i vores familie. “Normalt” holder vi jul her hjemme, og får familien på besøg, vores juleaften plejer at forløbe sådan her: Vi går selvfølgelig hele dagen, og glæder og til aftenen, den aften hvor man får gaver, og hvor familien er samlet. Når gæsterne er kommet spiser vi den trationelle julemad, det vil sige and, flæskesteg, brunede-kartofler. De voksne i min familie får ris a la mande- men da det er sådan at mig og min lillesøster ikke kan lide ris a la mande, plejer vi at få min mors hjemmelavede is, med vores egen mandel, og mandelgave. Efter maden, danser vi om juletræet, derefter er der gaver- dem som man har set frem til helt op til den 24. december. Så er der slik og hjemmelavet konfekt, og vi kigger på vores gaver og hygger.I år skal der ske noget nyt. Mig og min famile skal nemmelig holde jul hos min farmor, for mig og min lillesøster syntes at det er ved at blive lidt kedeligt at være hjemme hvert år, og så bliver det jo spænende at være et nyt sted at holde jul, sammen med familien. Nu bliver det jo spænende og se, og julen i år bliver mere anderledes end den plejer?- Eller måske meget bedre?.. Det er kun tiden der kan vise det.
Maiken Fruergaard

Hej med jer!!Jeg hedder Jeanette og min jul foregår sådan her: Jeg skal holde jul hos min mormor. Lillejuleaften går vi rundt og tænker på, hvad vi mon får i julegave. Juleaften får vi flæskesteg og and og medisterpølse til de børn, der ikke kan li and og flæskesteg dertil får vi også brunede kartofler. Efter maden danser vi om juletræet og derefter skal vi pakke gaver op og imens spiser vi slik og frugt. Jeg glæder mig rigtig meget.
Jeanette Rubin 13 år, Svenstrup

“Hej” alle sammen !!!Jeg hedder Martin, og jeg plejer af holde jul med min mor, mormor, morfar, lillebror og min moster og min mosters kæreste. Juleaftensdag gør vi klar til aftensmad og gør rent og sådan, altså forbereder os til den store aften….Når vi har spist aftensmad så går vi ind og pakker gaver op og så hygger vi os med slik, franske kartofler, is og sodavand. Mig og min lillebror skiftes til at tage en gave og så går vi hen til min mor, og hun læser op, hvem der skal have gaverne. Når vi er færdige med pakkerne så skal vi have ris a la mande så rydder vi op og derefter skal vi i SENG!!!!
Martin Stær, Aalborg. 12år.

En jule hilsen fra Canada.Jeg bor i Canada, er gift med alletiders pige, og har tre dejlig drenge. Vi har kombinerede den Danske jul med den Canadiske jul så vi får tre dag med masser af mad og drik. Den 24 december holder vi dansk jul. Det er svært at få en ordentlig flæskesteg herover men når man også har gås og en god pølse kan man klare det.Min kone laver alletiders risalmang med en orange likør sovs. Vi har levende lys på træet og gløgg.Den 25 december har vi Canadiske jul med kalkun og deres Christmas Pudding. Om morgen spiser vi Eggs Benidict med Champagne og appelsin juice. Den 26 har vi stor jule frokost med snaps sild og det hele. Det er en dejlig tid og jeg nyder det meget. Men hvad jeg savner er at gå til dansk gudstjeneste og at gå en tur ned af strøget i København. Uden for mit hjem kunne jeg ikke tænke mig til et bedre sted at holder jul, en i Danmark.Glædelig Jul og alt godt i det nye år!
Lars Nielsen, Ottawa, Canada

Julen er den glade tid for mange. Personligt synes jeg rigtig godt om den. Den er rar, varm og dejlig. Man får gaver, synger, nogen går i kirke andre spiller pakke spil. Der er måske også nogen der bliver hjemme og hygger. Hjemme hos mig holder vi det traditionelle. Vi spiser flæskesteg, and og sommetider også medisterpølse og selvfølgelig også ris a la mande med mandel gave. Når vi endelig kommer til det spændede for os børn (Gaverne) skal der selvfølgelig lige trækkes med et par sange eller tolv (kedeligt). Som regel plejer min søster og jeg at dele gaverne ud. Men det er nok slut efter at vi har fået to brødre.GOD JULMed glade jule hilsner.
Martin Lindhardt 14år

Med min hollandske mand og tre sønner har jeg, lige fra børnene blev født, holdt dansk jul, også i de fem år vi boede i Canada. I Canada var der en dejlig julestemning og vi elsker de julesange vi sang der. I Holland har der altid været mere tradition i forbindelse med den femte december, som er “Sinterklaas”‘s fødselsdag. Så pakker man gaver ind som “overraskelser”, d.v.s. at man absolut ikke kan gætte hvad det er, og der bliver skrevet digte, som tit indeholder drillerier om ting der er sket i året der gik. Men hvad jeg virkelig elsker ved vores jul er, at vi ved juletræet altid synger en dansk, en engelsk og en hollandsk julesalme, før vi får den første gave; derefter igen dansk, engelsk og hollandsk før vi får den næste gave. Det er bare så utrolig dejligt. Vores børn har altid været heldige med at vi fejrer både “Sinterklaas” og jul. Da de var små fik de så mest legetøj til “Sinterklaas” og til jul fik de bøger, musik og lign. Julen får bare så megen dybgang når man er glad for tre forskellige lande med de dertil hørende sprog.
Mange hilsener og Glædelig Jul fra Birgit van Dongen-Svensgaard, Groningen, Holland

Hej jul i Dannevang!Først ros til jeres flotte web-site.Vi fejrer jul som de fleste, men har ud over mandlen og mandelgaven også en lysgave. Ved hver kuvert står der et julelys i en porcelænsfod, så det kan brænde helt ned. Under foden er skrevet et navn på en af deltagerne i festen. men lysene står vilkårligt. Den hvis lys brænder sidst ned får mandelgaven. Så vi har meget sjov med at man sidder og “passer” på en andens lys. Lysgaven har den fordel at den behøver man ikke spise oceaner af risengrød for at få.God jul til alle.
Kaj Hansen

For første gang skal jeg holde jul i mit eget hjem, så det bliver lidt af en udfordring at få lavet al julemaden. Vores jul kommer til at foregå sådan her. Lille juleaften pynter vi juletræet. Juleaften Indtil der kommer disneys juleshow forbereder vi tingene til om aftenen. Gaverne bliver puttet under juletræet. Når disneys juleshow så kommer er der gløg og æbleskiver til. Så gå vi i gang med at lave julemaden og bagefter spise den. Så er det tid til pakkeleg hvor man stjæler små gaver som man hver i ser har medbragt. Efter pakkelegen spiser vi risalamande og så skal der danses om træet og synges julesange. Endelig er det tid til at pakke gaver op og hygge sig med nødder, slik og frugt.
Nina Pedersen

Jul Down Under. Sidste år var mig og min kæreste en tur jorden rundt. Vi havde planlagt at holde jul og nytår i Sydney og ankom med bussen fra Coffs harbour den 22 december. Vi havde tidligere mødt nogle andre danskere i Darwin, som fortalte os at der var en dansk kirke som holdt julemesse i Sydney den 24 december. Vi ringede derfor til præsten og fik adressen til kirken. Den 24 mødte vi op og det viste sig at der var i nærheden af 200 danskere til julemesse. Efter messen havde kirken arrangeret en lille fest for alle der var interesserede og da der var mange rygsækrejsende besluttede vi at tage med. Det skulle vise sig at blive en fantastisk oplevelse. Vi startede med at spille beachvolley på Manly beach. Julemiddagen blev indtaget på en nærliggende fiskerestaurant , hvor der blev pakket gaver op i stor stil (dansk remoulade var en sikker vinder). Vi sluttede aftenen af med “stjæle pakkeleg” og dansk ris a la mande på stranden. Min kæreste fik mandlen, som i mangel på bedre var byttet ud med en lakrids. Se det var en alternativ, men absolut mindeværdig juleaften
Ronnie Gryberg

Hej julidannevang.dk!Dagen starter med, at vi står op. Så får vi morgenmad. Bagefter tager vi vores dyner med ind i sofaen og hygger os med, at se fjernsyn hele dagen. Vi laver også lidt andet. Vi skiftes til, at have forskellige familiemedlemmer på besøg. Nogle gange er vi alene hjemme, men det er som regel altid spændende, at fejre jul.
Hilsen Christian!

Min jul er nok en af de bedste syntes jeg selv..Dagen starter med at vi får en morgenjulegave..Og så spiller vi pakkeleg og venter på at det bliver aften..Så spiser vi julemad og bagefter danse vi rundt om juletræet og synger en masse sange…Også er det tid til julegaver mens vi åbner julegaver sidder vi og spiser juleguf og snakker!!
Tanja Jensen

Min jul i år bliver lidt anderledes i forhold til hvad jeg plejer… har været i forhold det sidste år så skal holde jul sammen med min elskede kæreste og hans lille søster og hendes kæreste, men da min kæreste skal på job holder vi det den 23… det er første gang jeg selv skal stå for det… den 24 plejer jeg at være sammen med mine forældre hvor min mor laver den dejlige julemad… ved halv 4 tiden tager min mor og jeg op på kirkegården hvor min søn ligger og tænder lys (mistede ham ved fødslen for 4 år siden i en alder af 18) derefter tager vi i kirke og så hjem til min far og hygger os sammen med ham… når vi har spist (and og flæskesteg og ris a la mande) sidder vi og slapper lidt af og snakker… derefter synger vi nogen sange og deler gaver ud og bruger resten af aftenen på at hygge os… Min jul i år bliver lidt anderledes i forhold til hvad jeg plejer… har været i forhold det sidste år så skal holde jul sammen med min elskede kæreste og hans lille søster og hendes kæreste, men da min kæreste skal på job holder vi det den 23… det er første gang jeg selv skal stå for det… den 24 plejer jeg at være sammen med mine forældre hvor min mor laver den dejlige julemad… ved halv 4 tiden tager min mor og jeg op på kirkegården hvor min søn ligger og tænder lys (mistede ham ved fødslen for 4 år siden i en alder af 18) derefter tager vi i kirke og så hjem til min far og hygger os sammen med ham… når vi har spist (and og flæskesteg og ris a la mande) sidder vi og slapper lidt af og snakker… derefter synger vi nogen sange og deler gaver ud og bruger resten af aftenen på at hygge os…
Rikke

Vi holder jul på denne her måde. Mine børn er nede ved deres farmor og farfar, hvor de hygger sig mens jeg ordner alt det her hjemme. Når jeg så er ved at være færdig kommer de herhjem og ser et flot pyntet juletræ og der dufter godt af juleaften. Så kommer alle gæsterne vi sætter os til bords vi spiser og snakker, det skal lige siges at vores børn er gode til ikke at plage om at lukke gaver op. Vi hygger os og tager af bordet, sunder os lidt derefter danser vi om juletræet, pakker gaver op, og så er der plads til ris ala manden.
Susanne

For første gang skal vi undværer min storebror, da han tager til Bornholmske med hans kommende kone… Men alligevel er jeg sikker på vi får en rigtig hyggeligt og dejlig jul som altid:-) Da min mormor ikke er helt kan overskue at lave maden og have gæsterne, skal vi være hjemme hos os igen… Slev som 22-årig, kan jeg glæde mig som et lille barn, den dag… Vi spiller gerne spil, ser tv og bare rigtig hygger for at få dagen til at gå, ind til gæsterne kommer… -Så spises der, i år står den på gås og selvfølgelig ris a la mande til dessert (med mandel og mandelgave). Så slår vi maver, får ryddet op efter aftensmaden, spiller lidt ind til vi hører juleevangeliet og bagefter skal der pakkes gaver op. Da jeg var mindre syntes jeg at juleevangeliet var ufattelig langt og lidt træls at det skulle med, men nu syntes jeg det er helt forkert hvis den ikke bliver fortalt, nyder at sidde og lytte til “historie” og lige tænke over hvorfor vi egentlig holder julen:-)
Glædelig Jul til alle….
Bianca

En rigtig god juletradition i vores familie er 1. søndag i advent, hvor hele min mands familie kommer på besøg. I år var vi 41 personer, min mands søskende, deres børn og nu børnebørn. Det gør at jeg pynter op til jul hele November. Så nu kan jeg bare glæde mig over julestemningen hele December måned. På selve dagen serverer jeg glasseret Hamburgryg med kartofler og souce og 2 slaks salat. Og senere får vi gløg og æbelskiver. Det er smadder hyggeligt.
Yrsa Schou Nielsen

I år kommer min kæreste på besøg. Hun bor i England og er derfor vant til at julen fejres den femogtyvende december, så i år skal vores jul være ekstra dansk så hun kan se hvordan det foregår. Vi starter den 23 med at pynte juletræet, og til aftensmad spiser vi risengrød, og gemmer selvfølgelig lidt til nissen og julemanden, for der er jo også sultne. Vi spiller også gaveleg nogle gange, men dette er ikke en af vores traditioner. Den 24 er normalt en travl dag. Desværre når vi ikke så tit i kirke, selvom det er noget vi alle sammen gerne vil, da det jo godt kan være hyggeligt. Vi pakker de sidste gaver ind og ligger dem under juletræet og mine forældre laver mad, mens jeg hjælper lidt med at skrælle kartofler. Vi får flæskesteg, and, kartofler (brune og hvide ), sovs, rødkål og alt hvad der ellers hører til. Og til dessert får vi selvfølgelig risalamande med en mandel i. Efter maden bliver køkkenet hurtigt ordnet, og vi sætter os ind i stuen hvor vi slapper lidt af. Ved cirka otte eller ni-tiden begynder vi at danse rundt om juletræet og synger alle de dejlige sange, som vi dog nogle gange har lidt problemer med at huske da vi kun synger dem en gang om året, hehe. Og så skal der åbnes gaver! Vi starter som regel med min far der vælger en pakke og læser op hvem den er fra og til herefter vælger denne person (for eksempel min bror eller jeg) en gave, og sådan går det på skift. Man kan bare ikke vælge sin egen gave. Efter gaverne er slapper vi bare af og hygger os med vores familie. Vi har altid en rigtig dejlig jul. Det er bare ærgerligt at den er ovre så hurtig!
Vi besøger også kirkegården og lægger blomster. Min morfar døde den 16. december 1996 og det har været en tradition lige siden at vi ligger blomster på hans grav juleaften eller lille juleaften. Nu er vi dog flyttet til Jylland, så her vil vi videreføre traditionen og ligge blomster hos min farmor og farfar. Glædelig jul til alle!
Jesper

Hej. I min familie elsker vi julen og dens hygge. Vores juleaften starter allerede d. 23. december hvor alle søskende (med dertil-hørende børn) samledes hos vores forældre. Vi julehygger hele dagen, til aften spiser vi risengrød og gemmer en lille potion til julemanden. Herefter går vi igang med at lave julekonfekt mens julemusikken kører på fuld drøn i baggrunden. Inden børnene kommer i seng går vi alle op på loftet med en skål grød til nissen, for han har jo haft så tavlt og er sikkert blevet sulten :-)Når de små er kommet i seng, skal juletræet pyntes og det hygger vi os vældigt med. D 24. Når vi alle er stået op er ungerne jo helt vilde for at se om julemanden har været forbi og spise grøden. Selvfølgelig har han det og han har da også kvitteret med en lille gave til alle. Børnene får altid noget der kan der kan underholde dem denne laaaange dag. Op ad dagen ankommer bedste/oldeforældrene til stor begejstring og glæde for alle og når klokken er 16 er alle børn og barnlige sjæle gjort helt klar og venter spændt på at Jesper fårekylling synger julen ind, og så er der fred til at blive færdige i køkkenet. Senere bliver maden sat på bordet og alle hygger sig. Når vi er færdige med at spise, bliver pakkerne lagt under træet og vi danser og synger omkring det. Så er det tid til pakkerne, en ad gangen, så alle kan følge med, godtnok er vi hvert år “forbavsende” sent færdige, men altid enige om at det var den bedste jul.
Julehilsner til alle, Louise

VI HOLDER JUL MED AT HAVE JUL DEN 7. JANUAR VI HAR DEN GRÆSKE TRADITHION MED AT VI SPISER NOGET MAD SOM HEDER DOKHUAR OG NOGEN GANGE INVITER VI GÆSTER PÅ BESØG OG VI KØBER JULE GAVER TIL HINANDEN. VI ØNSKER TIL ALLE KRISTENE FOLK OG TIL ALLE DEM DER HOLDER JUL DEN 24. DEC. OG DEN 7. JAN. OG MÅSKE ANDRER TIDER EN GOD OG GLÆDLIG JUL FRA MOR FAR STORER SØSTER RAMIAN OG LILLE BROR RAMEN OG LILLE OG MINDSTE SØSTER ASHETHA LYKELIG JUL Ramina Y.

Hej i år skal jeg holde jul hjemme med mine forældre, vi får gæster min farmor og farfar og min gamle oldemor på 92 år. Når vi holder det hjemme hvert andet år, gør vi meget ud af gamle traditioner, mest af alt for at glæde min oldemor, for vi ved ikke hvor længe vi har hende hos os. Hun har engang udtalt at hos os er det rigtigt jul, dette sagde hun foran nogle hun holder jul med det år hun ikke er hos os. Juleaftensmorgen hygger vi og slapper af og er meget spændte. Fjernsynet kører med dejlige jule eventyr og andet godt. Min mor går så småt i gang med maden hvilket består af: Andesteg, flæskesteg, medister, brunekartofler, hvide kartofler, franske kartofler, rødkål og asier. Derefter risalamande med en mandel og en lækker mandelgave. Og selvfølgelig skal man se Disney juleshow, og næsten efter det kommer de længe ventede gæster. kort efter køre vi i kirke alle sammen undtaget min farfar, for som han siger; der skal jo være nogen til at se efter maden. Min oldemor nyder og være i kirke. Når vi kommer hjem er den dejlige mad som min mor har brugt flere timer på klar. Under hele middagen hører vi dejlige julesange. Efter vi har slået maver går vi ind i stuen snakker lidt, og så gå vi om det træ som var meget flottere end i fjor. Vi synger mange sange. Og så til de dejlige oplevelser ved at give og få. Jeg deler pakkerne ud og har altid gjort, en pakke afgangen og alle andre kigger til mens den person åbner deres gave. Og på bordet står det største fad med slik og konfekt. Når der ikke flere pakker, så plejer vi bare at hygge os med hinanden. Og så er der endnu et år til at den glæde igen er over landet.
Venlig hilsen Simone

Min jul starter på en måde allerede omkring 1. november hvor jeg finder gamle dameblade frem jeg har købt gennem flere år, jeg kikker efter nye ideer til dekorationer, konfekt, pyntning af huset osv. Der bliver lavet op til flere adventskranse og dekorationer med kalenderlys. Det første sted jeg pynter op er omkring hoveddøren, her hænges gran fyldt med røde juleæbler, lyskæder hænges på et par træer og der sættes en masse beholdere til levende lys. 1. søndag i advent køre familien i skoven og afmærker vores juletræ, hvorefter der drikkes varm kakao med nybagte boller. Først herefter starter vi med at pynte op i huset, børnene pynter op på deres værelser med pynt de kan lide og jeg pynter op i resten af huset. Den sidste søndag inden juleaften, henter vi juletræet hjem fra skoven, og den 23. december tager vi træet ind i stuen hvor det bliver pyntet. Juleaften får vi besøg af bedsteforældre. Vi spiser and, flæskesteg og risalamande med mandel.
Jytten

Min jul starter i november hvor jeg køber kalendergaver til min søn på 5 år og min veninde vi er begyndt på det da det er sjovt at stå op til, hvorfor er det kun børnene haha. Selv min mand får kalendergaver så jeg har noget at lave i november, jeg går også i gang med alle julesangene og finder ud af hvilken småkager jeg skal bage.Vi holder altid jul ved mine forældre, vi får and brune og hvide kartofler rødkål samt flæskesteg og medister og der er altid for meget. Vi er 10 personer så der er gang i den. Vi danser rundt om det smukt pyntede træ en time da det er rat at få noget motion, efter al maden, jeg glemte at vi altid får risalemang til dessert med to mandler. Vi plejer at også gå en tur inden dansen om træet, men det er jo så julet det hele. Hvis jeg kan nå det plejer jeg at gå en lang tur med vores hund om eftermiddagen mens manden laver de sidste indpakninger af de sidste julegaver nemlig min. Haha.Det er så hyggeligt at gå i mellem alle gaderne alle er i jule humør og alt er så smukt pyntede. Nå men jeg vil smutte kan i alle have en glædelig jul og et godt nytår.
Susanne

Back to top button