Der findes to typer julesange: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges begge dele når der danses rundt om juletræet; først synges salmerne, der skal minde os om julens religiøse budskab. Bagefter synges de julesange, som priser nissen og juletræet.

De første julesalmer var på latin, som de fleste danskere ikke forstod. De blev sunget af koret i kirken. I senmiddelalderen opstod der et ønske om at ændre det kirkelige sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen. I hans prædikesamling fra 1515 kan vi for første gang læse juleevangeliet på dansk.

Mens det var katolikken Christiern Pedersen, der sørgede for, at prædikerne kunne læses på dansk, blev udbredelsen af de danske salmer varetaget af protestanter. Først med Malmø-sangbogen fra 1528, som overvejende indeholdt oversættelser af Luthers nye evangeliske salmer. Senere i sognepræst Hans Thomissøns berømte salmebog fra 1569. Her har han samlet de allerbedste danske salmer, især julesalmer, og desuden gendigtninger af mange katolske Maria-salmer. I Hans Thomissøns salmebog er de latinske kilder medtaget, og det samme er melodierne til salmerne, hvilket gør værket enestående. Her findes bl.a. den første oversættelse af “Puer natus in Bethlehem” til “Et barn er født i Betlehem og “Pris og ære og Dyd ganske meget”. Begge er senere gendigtet af Grundtvig, den sidste gav han den nye titel “Julen har englelyd”.

Især to salmedigtere har skrevet sig ind i de danskes hjerter. Den ældste er Brorson, som står for “Den yndigste rosen er fundet”, “I denne søde juletid” og “Her kommer Jesus dine små”. Derefter kommer Grundtvig, der udover gendigtninger af tidligere julesalmer har skrevet “Kimer i klokker”, “Velkommen igen Guds engle små”, “Dejlig er jorden”, ” Julen har bragt velsignet bud” og ikke mindst “Glade jul, dejlige jul”, der er oversat til dansk efter den østrigske “Stille Nacht, heilige Nacht”. Denne julesalme er verdens mest kendte, og er oversat til alverdens sprog.

Af de verdslige julesange er “Nu er det jul igen”, en af de ældste. Den kendes fra 1700-tallets julestuer, hvor den blev sunget til en sangleg. De andre er af nyere dato, og følges med juletræets indførelse. Klassikeren “Højt fra træets grønne top”, skrev Peter Faber til sin private julefest i 1847, og året efter komponerede Emil Horneman melodien. Dette makkerpar står også bag ” Sikken voldsom trængsel og alarm”.