Abrikos-gulerodsflæsk

Ingredienser
125 g gulerod
3 dl vand
250 g tørrede abrikoser
250 g sukker
3 blade husblas
3 spsk koldt vand

Pynt
100 g. tesukker

Fremgangsmåde
Den skrabede gulerod koges mør i vandet. De skyllede abrikoser overhældes med det vand, hvori guleroden er kogt og stilles koldt, til dagen efter. Da males både gulerod og abrikoser gennem kødmaskinen. Sukkeret smeltes i mosen, der koges 5-10 min. under omrøring. Den udblødte husblas røres i. Massen hældes på et fladt fad, der umiddelbart forinden er skyllet i koldt vand, og tørres i stuetemperatur 2-3 dage.
Da vendes konfekten på sukkerstrøet pergament og tørres på den anden side. Til sidst skæres konfekten i firkanter, der vendes i tesukker og gemmes i dåser med pergamentpapir mellem lagene. Der bliver ca. 65 stk. konfekt.

Back to top button