Julesange og julesalmer

De mest populære julesange og julesalmer til juleaften finder du herunder. I Danmark har vi en lang tradition med gå rundt om juletræet og synge julesange, efter en veloverstået indtagelse af rigelige mængder julemad. Der er ofte mere tale  om egentlige julesalmer end julesange, da det tit kun er “Nu er det jul igen” og “På loftet sidder nissen”, som synges af nyere sange med mere moderne klang under de flestes juletræsdans.

Barn Jesus i en krybbe lå

Komponist: Niels W. Gade
Tekst: H.C. Andersen, 1832

Barn Jesus i en krybbe lå,
skønt Himlen var hans eje;
hans pude her blev hø og strå,
mørkt var det om hans leje!
Men stjernen over huset stod,
og oksen kyssed barnets fod.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Hver sorgfuld sjæl, bliv karsk og glad,
ryst af din tunge smerte,
et barn er født i Davids stad
til trøst for hvert et hjerte;
til barnet vil vi stige ind
og blive børn i sjæl og sind.
Halleluja! Halleluja! Barn Jesus!

Bedste blev kørt over af et rensdyr

Komponist: Linie 3
Tekst: Linie 3

Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.

Hun had’ nippet lidt til gløggen,
som man gør når det er jul.
Den var spædet op med portvin.
La’ os være ærlig, hun var skidefuld.
Vi fandt henne julemorgen
der i sneen, stor og tyk.
Hun had’ rensdyrspor i panden,
og et bremsespor fra kanen på sin ryg.

Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.

Bedstefar har taget det roligt,
sidder med sin flaske sprut,
spiller whist med onkel Hardy,
og ser Disney på TV med tante Rut.
Julen er nu ikk’ den samme,
der er tomt i vores stu’r.
Og hva’ med alle bedstes gaver,
skal de åbnes eller skal de gå retur?

Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.

Risengrøden står på bordet,
gåsestegen fed og tyk,
og de sølv og blå stearinlys
havde stået flot til bedstes ny paryk.
Jeg har sagt til vores naboer,
får I gaver så pas på.
Ham der gi’r dem deler kane
båd’ med rensdyr og med nisser der er små.

Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.

Bedste blev kørt over af et rensdyr
da hun gik fra julebankospil.
Man si’r julemanden ikke findes,
men bedstefar og jeg ved han er til.

Dejlig er den himmel blå

Komponist: Dansk melodi, 1840
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1810

Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.

Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.

Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.

Vise mænd fra østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.

De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem,
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.

Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.

Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Dejlig er jorden

Komponist: Schlesisk melodi
Tekst: B.S. Ingemann, 1850

Dejlig er jorden,
prægtig er Guds himmel,
skøn er sjælenes pilgrimsgang!
Gennem de fagre
riger på jorden
gå vi til paradis med sang!

Tider skal komme,
tider skal henrulle,
slægt skal følge slægters gang;
aldrig forstummer
tonen fra himlen
i sjælens glade pilgrimssang.

Englene sang den
først for markens hyrder,
skønt fra sjæl til sjæl det lød:
Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er i dag en frelser fød!

Det kimer nu til julefest

Komponist: C. Balle, 1850
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1817

Det kimer nu til julefest,
det kimer for den høje gæst,
som steg til lave hytter ned
med nytårsgaver: fryd og fred.

O, kommer med til Davids by,
hvor engle sjunger under sky;
o, ganger med på marken ud,
hvor hyrder hører nyt fra Gud!

Og lad os gå med stille sind
som hyrderne til barnet ind,
med glædestårer takke Gud
for miskundhed og nådesbud!

O Jesus, verden vid og lang
til vugge var dig dog for trang,
for ringe, om med guld tilredt
og perlestukken, silkebredt.

Men verdens ære, magt og guld
for dig er ikkun støv og muld;
i krybben lagt, i klude svøbt,
et himmelsk liv du har mig købt.

Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!

Ja, sjunge hver, som sjunge kan:
Nu tændes lys i skyggers land,
og ret som midnatshanen gol,
blev Jakobs stjerne til en sol!

Nu kom han, patriarkers håb,
med flammeord og himmeldåb;
og barnet tyder nu i vang,
hvad David dunkelt så og sang.

Kom, Jesus, vær min hyttegæst,
hold selv i os din julefest,
da skal med Davidsharpens klang
dig takke højt vor nytårssang!

Det var juleaften silde

Komponist: H.C. Lumbye
Tekst: A.M. Glückstad

Det var en juleaften silde,
jeg sad alene på min kvist,
og tanken flagred, som den ville,
mens sindet var så trist.
Mismodigt stirred jeg i ovnens lue,
som kasted svagt lidt lysskin i min stue.
– Hvor tungt det er at være ene,
hvor tungt det er at være ene!

Og tanken flagred da tilbage
til barnets kære gamle hjem,
til fordums glade, skyldfri dage,
ja Gud velsigne dem!
Jeg tænkte på min moder, ak på hende,
jeg følte tåren i mit øje brænde.
– Hvor tungt det er at være ene,
hvor tungt det er at være ene!

Jeg blev så inderlig bevæget –
hvad kærlighed der lå deri.
Den stue, hvor som barn jeg leged,
hvad den fik poesi!
Ak, kunne jeg blot se de gamle smile,
jeg rejste gerne mange tusind mile.
– Hvor tungt det er at være ene,
hvor tungt det er at være ene!

Jeg fatted kærligheden ene,
hvordan det så i verden går,
en smule lykke kan forlene.
Ja nu jeg først forstår,
kun den kan stille hvad vi alle savne,
indtil den tid, vi engang sikkert havne!
– Hvor tungt det er at være ene,
hvor tungt det er at være ene!

En lille nisse rejste

Komponist: Joh. Chr.
Tekst: Jul. Chr. Gerson, 1845

En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.

Han kom til stormogulen
og der, hvor kæmpekålen gror,
men mellem alle kæmper
han tyktes ingen stor.

Da gik han ned til havet
og stirred i det klare vand; –
han smilte, thi nu havde
han set den største mand.

Et barn er født i Bethlehem

Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820

Et barn er født i Bethlehem,
– Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja,
– halleluja!

En fattig jomfru sad i løn
– sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja,
– halleluja!

Han lagdes i et krybberum,
– krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja,
– halleluja!

Og østens vise ofred der
– ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja,
– halleluja!

Forvunden er nu al vor nød,
– al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja
– halleluja!

Guds kære børn vi blev påny,
– blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja,
– halleluja!

På stjernetæpper lyseblå
– lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja
– halleluja!

Guds engle der os lære brat,
– lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja,
– halleluja!

Da vorde engle vi som de,
– vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja,
– halleluja!

Ham være pris til evig tid
– evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja,
– halleluja!

Fra Himlen højt kom budskab her

Komponist: Hans Tausen, 1553
Tekst: Schumann 1539

Fra Himlen højt kom budskab her
med nyt til alle fjern og nær
godt budskab os nu føres til
derom vi evigt sjunge vil.

I dag et lidet barn er fød
til bod for verdens synd og nød
det den Herre Jesus Krist
som frelse bringer os for vist.

Så lad os mærke tegnet ret
i stalden hist, i krybbe slet
der vil vi finde barnet lagt
som har alverden i sin magt.

Så gå vi da så hjerteglad
med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn,
Guds egen elskelige søn.

Pris være Gud i sang og bøn
som skænked os sin egen Søn!
Så vil vi glemme sorg og savn
og holde jul i Jesu navn!

Glade jul, dejlige jul

Komponist: Fr. Gruber, 1818
Tekst: B.S. Ingemann, 1850

Glade jul, dejlige jul,
engle daler ned i skjul!
Hid de flyver med paradisgrønt,
hvor de ser, hvad for Gud er kønt,
lønlig iblandt os de går,
– lønlig iblandt os de går!

Julefryd, evige fryd,
hellig sang med himmelsk lyd!
Det er englene, hyrderne så,
dengang Herren i krybben lå,
evig er englenes sang,
– evig er englenes sang.

Fred på jord, fryd på jord,
Jesusbarnet blandt os bor!
Engle sjunger om barnet så smukt,
han har Himmerigs dør oplukt,
salig er englenes sang,
– salig er englenes sang.

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Hjerte, løft din glædes vinger

Komponist: Johannes Crüger, 1653
Tekst: Paul Gerhardt, 1653

Hjerte, løft din glædes vinger!
Julefest
allerbedst
englesangen klinger!
Hør det, hør de toner søde
himlen lydt
melder nyt
Kristus lod sig føde

Guddomshelten af sit kammer
går i dag
så vor sag
bliver fryd for jammer!
Gud som mand på jord vil træde,
Davids søn
Gud i løn
i vort kød sig klæde!

Gud, hvor Fader gav i nåde
denne nat
os en skat,
herlig over måde.
For at frelse os af nøden
steg herned
kærlighed,
stærkere end døden.

I et krybberum denhviler
vinker blid:
Kommer hid!
himmelsk barnet smiler:
‘Kast din byrde, kære broder!
vær ved mod
jeg har bod
sønnen af din moder!’

I, som tunge stier træde
stands og hør
her er dør
til den sande glæde
og i huset inden føre
trøstes med
salig fred
ingen sorg tør røre.

Er i fattige og arme
ind kun stig
han er rig
og har hjertevarme!
Fyldt af forråd er hans lade,
og han huld
skifter guld
som gør hjerter glade!

Nu, så lad til ham os fare
mange, få
store små
i en samlet skare!
Ingen tør ved rejsen gyse
Jesu navn
som en bavn
vil på vejen lyse.

Højt fra træets grønne top

Komponist: Emil Hornemann, 1848
Tekst: Peter Faber, 1848

Højt fra træets grønne top
stråler juleglansen
spillemand, spil lystigt op
nu begynder dansen.
Læg nu smukt din hånd i min
ikke rør ved den rosin!
Først skal træet vises
siden skal det spises.

Se, børnlil, nu går det godt
I forstår at trave,
lad den lille Signe blot
få sin julegave.
Løs kun selv det røde bånd!
Hvor du ryster på din hånd
Når du strammer garnet,
kvæler du jo barnet!

Peter har den gren så kær,
hvorpå trommen hænger
hvergang han den kommer nær
vil han ikke længere.
Hvad du ønsker, skal du få
når jeg blot kan stole på
at du ej vil tromme
før min sang er omme.

Anna, hun har ingen ro
før hun får sin pakke
fire alen merino
til en vinterfrakke.
Barn, du blir mig altfor dyr
men da du så propert syr
sparer vi det atter,
ikke sandt, min datter?

Denne fane ny og god
giver jeg til Henrik.
Du er stærk og du har mod
du skal være fændrik.
Hvor han svinger fanen kækt
Børn, I skylder ham respekt
vid, det er en ære,
Dannebrog at bære.

O, hvor er den blød og rar
sikken dejlig hue!
Den skal sikre bedstefar
imod frost og snue.
Lotte, hun kan være stolt
tænk jer, hun har garnet holdt!
Det kan Hanne ikke,
hun kan bare strikke.

Børn, nu er jeg bleven træt
og I får ej mere.
Moder er i køkkenet,
nu skal hun traktere.
Derfor får hun denne pung,
løft engang, hvor den er tung!
Julen varer længe,
koster mange penge.

I denne søde juletid

Komponist: C. Balle, 1855
Tekst: H.A. Brorson, 1739

I denne søde juletid
tør man sig ret fornøje
og bruge al sin kunst og flid,
Guds nåde at ophøje;
ved den, som er i krybben lagt,
vi vil af ganske sjælemagt
i ånden os forlyste;
din lov skal høres, frelsermand,
så vidt og bredt i verdens land’,
at jorden den skal ryste.

En liden søn af Davids rod,
som er og Gud tillige,
for verdens synders skyld forlod
sit søde himmerige,
det var ham svart at tænke på,
at verden skulle undergå,
det skar ham i hans hjerte;
i sådan hjertens kærlighed
han kom til os på jorden ned
at lindre vores smerte.

Vor tak vi vil frembære da,
endskønt den er kun ringe,
hosianna og halleluja
skal alle vegne klinge;
Guds ark er kommen i vor lejr!
thi sjunge vi om fryd og sejr,
mens hjertet sig kan røre,
vi sjunge om den søde fred,
at helvede skal skælve ved
vor julesang at høre.

Gud er nu ikke længer vred,
det kan vi deraf vide,
at han har sendt sin søn herned,
for verdens synd at lide.
Det vorde vidt og bredt bekendt,
at Gud sin søn for os har sendt
til jammer, ve og våde,
hvo ville da ej være fro,
og lade al sin sorg bero
på Jesu søde nåde?

Som natten aldrig er så sort,
den jo for solen svinder,
så farer al min kummer bort,
når jeg mig ret besinder:
at Gud så hjertens inderlig
af evighed har elsket mig
og er min broder vorden,
jeg aldrig glemmer disse ord,
som klingede i engle-kor:
Nu er der fred på jorden!

Og blandes end min frydesang
med gråd og dybe sukke,
så skal dog korsets hårde tvang
mig aldrig munden lukke;
når hjertet sidder mest beklemt,
da bliver frydens harpe stemt,
at den kan bedre klinge,
og knuste hjerter føle bedst,
hvad denne store frydefest
for glæde har at bringe.

Halleluja, vor strid er endt,
hvo ville mere klage ?
Hvo ville mere gå bespændt
i disse fryde-dage?
Syng højt i sky, Guds kirkeflok:
Halleluja, nu har jeg nok,
den fryd har ingen lige,
halleluja, halleluja,
Guds søn er min, jeg vil herfra
med ham til himmerige.

Ind under jul, hvor er det trist

Komponist: Morten Eskesen, 1876
Tekst: Jonas Lie, 1865

Ind under jul, hvor er det trist,
snefog og kulde og korte dage;
sindet bøjer sig ned til sidst,
véd ikke, hvor det skal modet tage;
mindre og mindre af dag det lyser,
hjertet i kulde og mishåb gyser,
kommer ej jul?

Året, som stod ved sankte Hans
lyst mellem blomster i sommerdagen,
nu er det fattigt på sol og glans,
ligger og sygner på sneens lagen,
fryser og føler, dets kraft er omme, –
så må det være, før jul kan komme.
Kommer ej jul?

Sådan stred verden en vinter hård,
længtes med soltrang i hjertegrunden,
stred med en vinter på tusind år,
tænkte, den skulde til våren vunden.
Men da den følte, dens kraft var omme,
da først lod herren sin sol nedkomme,
da først kom jul.

Midt udi mørket og jordens kuld’,
medens vor sol er ved at dale,
stiger Vorherres op som jul,
bli’r det sankt Hans i himlens sale;
netop som jord ej mer kan råde,
kommer et frelsens væld af nåde,
så kommer jul.

Jeg så julemanden kysse mor

Komponist: Tommy Connor
Tekst: Susanne Palsbo

Julen kommer førend vi ved´et
Lille Peter gemmer på en julehemmelighed
men lidt må han fortælle, sådan er jo nemlig børn
og derfor hvisker Peter til sin gamle Teddybjørn:
Jeg så julemanden kysse mor
igår aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred , nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Længe stod de sammen, de to
mor trak ned i julemandens vams, imens hun lo
hansa´ han var ukendelige, men sikke noget præk
jeg kendte ham da lige med det samme på hans skæg.
Jeg så julemanden kysse mor
igår aftes i den mørke gang
Jeg var selv lagt i seng
som en artig lille dreng
men døren stod på klem
og ud af dynerne jeg sprang:
Så, så jeg julemanden kysse mor!
Hun blev ikke vred , nej ikke spor,
men ih, hvor far dog havde leet
hvis han havde stået og set
julemanden sådan kysse mor!

Julen har bragt velsignet bud

Komponist: C.E.F. Weyse, 1841
Tekst: B.S. Ingemann, 1839

Julen har bragt velsignet bud.
Nu glædes gamle og unge:
Hvad englene sang i verden ud,
nu alle små børn skal sjunge.
Grenen fra livets træ står skønt
med lys som fugle på kviste.
Det barn, som sig glæder fromt og kønt,
skal aldrig den glæde miste.

Glæden er jordens gæst i dag
med himmelkongen den lille.
Du fattige spurv! Flyv ned fra tag
med duen til julegilde!
Dans, lille barn, på moders skød!
En dejlig dag er oprunden:
I dag blev vor kære frelser fød
og paradisvejen funden.

Frelseren selv var barn som vi,
i dag han lå i sin vugge.
Den have, Guds engle flyve i,
vil Jesus for os oplukke.
Himmerigs konge blandt os bor,
han juleglæden os bringer,
han favner hver barnesjæl på jord
og lover os englevinger.

Julen har englelyd

Komponist: A.P. Berggreen, 1852
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1837

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.
Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge:
et ære være Gud
for sit julebud!

Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,
klagen endt.
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.

Juletræet med sin pynt

Komponist: Egil Harder, 1940
Tekst: Mogens Lorentsen, 1939

Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.
Aldrig har det vær’t så grønt,
aldrig har det vær’t så kønt.
Og fra selve himlen gled
vist den store stjerne ned.

Hjerter klippet med en saks
af den fingernemme slags,
kræmmerhus med krøllet hank,
som så let får en skavank,
kurve, kugler, fugle, flag,
op og ned og for og bag …

Når de mange fine ting
hænger roligt rundt omkring,
og når alle lys er tændt,
og her lugter brunt og brændt,
er det som en sommerdag
dér, hvor træet kommer fra.

Alle vegne ud og ind
glimrer edderkoppespind …
mon der ikke bor en spurv
her i denne lille kurv?
Kræmmerhus med nødder i
er grangiv’lig kogleri.

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,
og at solen fra sit skjul
ønsker os en glæd’lig jul.

Kimer, I klokker

Komponist: H. Rung, 1857
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1856

Kimer, I klokker, ja kimer før dag i det dunkle
Tindrer, I stjerner, som englenes øjne kan funkle
Fred kom til jord,
Himmelens fred med Guds Ord.
æren er Guds i det høje.

Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange
jul med Gudsbarnet i svøb, under englenes sange,
kommer fra Gud,
bringer os glædskabens bud.
æren er Guds i det høje!

Synger og danser og klapper i eders småhænder,
menneskebørnene alle til jorderigs ender!
Født er i dag
barnet til Guds velbehag.
æren er Guds i det høje!

Nu har vi altså jul igen

Komponist: Henning Elbirk
Tekst: Holger Buchhave, 1956

Nu har vi altså jul igen, der la´r sig ikke skjule
og vi er vældig med på den, vi snakker kun om jule
om julesne og julegran og julelys og gaver
og julefest og julemad og julestads vi laver.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Om julekort og julespøg og mosters julebagen,
og at man bliver julesløj på tredie juledagen
man være nok så juleglad, når juletræet stråler
den alt for gode julemad man ikke længere tåler.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Nej, gåsesteg og risengrød og klejner, limonade
og marcipan og figenbrød, konfekt og chokolade
og julekage med sukat og mandler og rosiner,
det må og skal som resultat gi´ julemavepiner.
Ja, hvor man end sig vender hen, så er det jul og jul igen
og jul og jul og jul og jul og jul igen.

Når du ser et stjerneskud

Komponist: Leigh Harline
Tekst: Mogens Dam

Når du ser et stjerneskud
lad dit ønske flyve ud,
da vil alle stjerners herre
høre dig.
Bare du af hjertet tror,
da er ingen bøn for stor
når et stjerneskud, der falder
på din vej.

Skæbnen selv
er da din lykkes smed,
den smiler til dig ned
fra himlens stjerner.

Når du ser et stjerneskud,
da er det et himlens bud
om at du skal vinde,
hvad du ønsker dig.

På loftet sidder nissen med sin julegrød

Komponist: Otto Teich
Tekst: Margrethe Munthe

På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
“Vi vil så gerne ha’ lidt julegodter,”
og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
“Vil I nu se at kom’ af sted,
for jeg vil ha’ min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med.”
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
“Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli’ stop.”
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Sikken voldsom trængsel og alarm

Komponist: Emil Horneman
Tekst: Peter Faber

Sikken voldsom trængsel og alarm,
det er koldt, og man må gå sig varm.
Lygten tændes klokken fire alt,
det skal være aften med gevalt.
Midt på gaden sælges træer og frugt,
se butikken, hvor den stråler smukt!
Varer kan man få i tusindvis,
tænk Dem bare, under indkøbspris.
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris,
pris, pris, pris, pris, pris, pris,
tænk Dem bare, under indkøbspris!

Pyntet smukt af en usynlig hånd
står nu træet der med lys og bånd.
Døren åbnes, og man strømmer ind,
kredsen sluttes med begejstret sind.
Børnene, de hoppe rask af sted,
bedstefader, han er også med;
lad os tage del i deres sang,
brødre, vi var også børn engang.
gang, gang, gang, gang, gang, gang,
brødre, vi var også børn engang,
gang, gang, gang, gang, gang, gang
brødre, vi var også børn engang.

Juleaften, oh hvor er du sød,
så skal alle folk ha’ risengrød –
æbleskiven bliver flittigt vendt,
gåsestegen er til bageren sendt.
Bonden sidder tidligt ved sit fad,
sikken Guds velsignelse af mad;
lænkehunden selv får dobbelt sul,
den skal også vide, det er jul.
jul, jul, jul, jul, jul, jul,
den skal også vide, det er jul,
jul, jul, jul, jul, jul, jul
den skal også vide, det er jul.

Når man ikke er en doven krop,
står man julemorgen tidlig op.
Klokken kimer, gaden er så glat,
kirken lyser i den stille nat.
Indenfor er sang og festlig fred,
og man føler sig så vel derved,
allerhelst når præk’nen ikke dur
thi så får man sig en lille lur!
lur, lur, lur, lur, lur, lur,
thi så får man sig en lille lur,
lur, lur, lur, lur, lur, lur
thi så får man sig en lille lur.

Du, som skænkte os den skønne fest,
hvad der båder os, det ved du bedst.
dog har jeg det håb, at før jeg dør
du ej nægter mig en vis favør:
Drej kun universet helt omkring,
vend kun op og ned på alle ting,
jorden med, – thi den er falsk og hul, –
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,
rør blot ikke ved min gamle jul!
Jul, jul, jul, jul, jul, jul
rør blot ikke ved min gamle jul!

Velkommen igen, Guds engle små

Komponist: A.P. Berggren, 1834
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1825

Velkommen igen, Guds engle små,
fra høje himmelsale,
med dejlige solskinsklæder på,
i jordens skyggedale!
Trods klingrende frost godt år I spå
for fugl og sæd i dvale!

Vel mødt under sky på kirkesti,
på sne ved midnatstide!
Udbære vor jul ej nænner I,
derpå tør nok vi lide;
o, ganger dog ej vor dør forbi!
os volder ej den kvide!

Vor hytte er lav og så vor dør,
kun armod er derinde,
men gæstet I har en hytte før,
det drages vi til minde;
er kruset af ler og kagen tør,
deri sig engle finde!

Med venlige øjne himmelblå
i vugger og i senge,
vi puslinger har i hver en vrå,
som blomster gro i enge;
o, synger for dem, som lærker slå,
som hørt de har ej længe!

Så drømme de sødt om Betlehem,
og er det en d forblommet,
de drømme dog sandt om barnets hjem,
som lå i krybberummet;
de drømme, de lege jul med dem,
hvis sang de har fornummet.

Da vågne de mildt i morgengry
og tælle mer ej timer;
da høre vi julesang på ny,
som sig med hjertet rimer;
da klinger det sødt i højen sky,
når juleklokken kimer.

Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige;
da byder vor Herre selv Guds fred
til dem, den efterhige,
da åbner sig Himlens borge-led,
da kommer ret Guds rige!

O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen! lad det ske!
lad julesorgen slukkes.

Vær velkommen, Herrens år

Komponist: A.P. Berggren, 1852
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1849

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid.
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Nytårs-udgave:

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstre ved!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen nytår, og velkommen her!

Historien bag julesange og salmer

Der findes to typer julesange: De verdslige julesange og de religiøse julesalmer. I de fleste familier synges begge dele når der danses rundt om juletræet; først synges salmerne, der skal minde os om julens religiøse budskab. Bagefter synges de julesange, som priser nissen og juletræet.

De første julesalmer var på latin, som de fleste danskere ikke forstod. De blev sunget af koret i kirken. I senmiddelalderen opstod der et ønske om at ændre det kirkelige sprog fra latin til dansk, anført af datidens store kulturpersonlighed Christiern Pedersen. I hans prædikesamling fra 1515 kan vi for første gang læse juleevangeliet på dansk.

Mens det var katolikken Christiern Pedersen, der sørgede for, at prædikerne kunne læses på dansk, blev udbredelsen af de danske salmer varetaget af protestanter. Først med Malmø-sangbogen fra 1528, som overvejende indeholdt oversættelser af Luthers nye evangeliske salmer. Senere i sognepræst Hans Thomissøns berømte salmebog fra 1569. Her har han samlet de allerbedste danske salmer, især julesalmer, og desuden gendigtninger af mange katolske Maria-salmer. I Hans Thomissøns salmebog er de latinske kilder medtaget, og det samme er melodierne til salmerne, hvilket gør værket enestående. Her findes bl.a. den første oversættelse af “Puer natus in Bethlehem” til “Et barn er født i Betlehem og “Pris og ære og Dyd ganske meget”. Begge er senere gendigtet af Grundtvig, den sidste gav han den nye titel “Julen har englelyd”.

Især tre salmedigtere har skrevet sig ind i de danskes hjerter.
Den ældste er Brorson, som står for “Den yndigste rosen er fundet”, “I denne søde juletid” og “Her kommer Jesus dine små”.

Grundtvig har, udover gendigtninger af tidligere julesalmer, skrevet “Kimer i klokker” og “Velkommen igen Guds engle små”.

B.S. Ingemann står bag “Dejlig er jorden”, ” Julen har bragt velsignet bud” og ikke mindst “Glade jul, dejlige jul”, der er oversat til dansk efter den østrigske “Stille Nacht, heilige Nacht”. Denne julesalme er verdens mest kendte, og er oversat til alverdens sprog.

Af de verdslige julesange er “Nu er det jul igen”, en af de ældste. Den kendes fra 1700-tallets julestuer, hvor den blev sunget til en sangleg. De andre er af nyere dato, og følges med juletræets indførelse. Klassikeren “Højt fra træets grønne top”, skrev Peter Faber til sin private julefest i 1847, og året efter komponerede Emil Horneman melodien. Dette makkerpar står også bag ” Sikken voldsom trængsel og alarm”.