Snelygter

Byd gæsterne velkommen med festlige lygter af sne
Snelygter Materialerne til disse festlige, udendørs lamper kan man ikke købe i et byggemarked. De laves af sne. Og det værste er, at sne ikke er noget, man kan bestille til en bestemt tid. Det kan derfor ikke nytte, at man planlægge at lave lamperne til et julegilde eller vinterselskab. Naturen er lunefuld, og måske er det regnvejr i stedet. Men gem ideen. Bliver det ikke til noget i år – ja, så vælter sneen måske næste vinter, og så er det bare med at komme i gang. De lysende snetoppe er faktisk lavet på samme måde, som eskimoerne bygger deres igloo'er.
Tøsne er det ideelle materiale, men frostsne kan bruges, hvis man vander den forsigtigt – og så arbejde hurtigt Sæt de første snebolde i en ring på jorden med en diameter på 40 til 60 cm. Læg en ny række i forbandt ovenpå og en lille smugle rykket ind mod centrum. “Mur” mellemrummene til fra indersiden, men kun med ganske tyndt lag sne, så de tændte lys kan skinne igennem. Og forsæt så byggeriet med mindre og mindre ringe af snebolde, til den sidste klump lukker for toppen.