Julegaver til hende

Kvinder kan være svære at købe gaver til. Måske står der en støvsuger på hendes ønskeseddel, men da du sidste år gav hende en juicepresser fra selv samme ønskeseddel, blev du ikke dagens mand i skysovs. Hvorfor er det lige, at det er så svært at købe den helt rigtige julegave til hende, du holder af?

Langt de fleste kvinder kan godt lide at få en gave, der viser, at deres mand kender dem. Det behøver ikke stå på ønskesedlen. Måske er det noget, hun har nævnt i årets løb. Måske har I været en tur forbi guldsmeden, hvor hun har sukket over det fine sølvarmbånd, eller hun har tilfældigvis ladet computeren stå åben med den flotte kjole i indkøbskurven.

Her finder du lidt inspiration til den helt rigtige gave – for du køber altså ikke den støvsuger!

Den personlige julegave

Hvis din julegave til hende skal være det helt store hit, skal den være personlig. Den skal vise, at du har tænkt over det og gjort dig umage. Er hun typen, der render rundt med næsen i mobilen det meste af tiden, så design dit eget cover til hende. Det kan for eksempel være med et billede af jer to sammen, et billede fra jeres ferie eller et billede af jeres børn. Det kan også være personlige champagneglas, hvis konen din er vild med bobler. Få indgraveret en sød tekst, der viser, at du kender og værdsætter hende.

Til de ømme fødder

Går din kæreste i høje sko på arbejdet? Klager hun over ømme fødder, når hun kommer hjem? Så køb hende det eksklusive Beurer fodspa og vis, at du tager dig af hende. Er hun mere til fodmassage, kan du vælge Beurer fodmassageapparat i stedet. Hun vil værdsætte, at du lytter til hende i hverdagen og forsøger at komme hendes ømme fusser til livs.

Til makeuppen

Kan din kæreste eller kone lide at gøre noget ud af sig selv, har hun sikkert en masse makeup og stylinprodukter. Forær hende en lækker toilettaske til at holde styr på det hele. Fyld eventuelt lidt af hendes yndlingsprodukter i.

Til boligen

Er jeres hjem som taget ud af et BoBedre magasin? Hvis din kæreste går meget op i indretningen derhjemme, så køb noget til hjemmet. Men vær sikker på, at det er noget, der faktisk falder i god jord! Har hun en svaghed for kählervaser? Så køb Love Song vasen, der samtidig symboliserer din kærlighed til hende. Har du lidt mere til rådighed at købe gave for, vil Kay Bojesen aben uden tvivl være en sikker vinder hos den indretningsbevidste kvinde.

Til kvinden der elsker lidt action

Hvis din kone eller kæreste bare er helt pjattet med at komme ud og opleve noget og få vind i håret, så glem alt om en traditionel gave under juletræet. Så skal hun have en oplevelse! Og gerne noget I kan lave sammen. Det kunne for eksempel være et kite surfing kursus eller en tur i helipkopter.

Den romantiske

De fleste kvinder vil værdsætte en gave, hvor du viser din romantiske side. Måske sker det ikke så tit i hverdagen, og er derfor lidt ekstra tilrængt. Giv hende en romantisk goumetmiddag og krydr med levende lys, massage eller en buket af hendes yndlingsblomster.

Den sikre

Nogle kvinder er mere ligefremme end gennemsnittet og vil faktisk blive rigtig glad for den støvsuger, der står på ønskesedlen. Måske giver du hende rigeligt med overraskelser og romantik i hverdagen, og derfor er det så helt okay at holde sig til listen. Du kender din kone eller kæreste bedst, og hvis du graver lidt dybt, finder du helt sikkert den rigtige julegave til hende.

Leave a Reply