Juledekorationer går helt tilbage til de gamle julemarkeder, der fandt sted i Tyskland i 1600-tallet. Dengang var det især julemad, der brugtes som juledekorationer, dvs. sukkerstænger, honningkager og andet juleslik. I 1800-tallet blev mange andre juledekorationer udbredt – også i Danmark. Det var især juledekorationer som glanspapir, kulørt silkepapir eller juledekorationer, der kunne indeholde søde sager såsom nødder, kager, rosiner og frugt.

Udbredte juledekorationer

I dag kendes mange forskellige typer af juledekorationer. Her nævner vi nogle:

Engle: Allerede i midten af 1880’erne blev engle udbredt som juledekorationer i Danmark. Engle forbindes med den kristne kultur, men kendes også fra buddhismen, islam, hinduismen og jødedommen, hvor englelignende væsner bruges som sendebude.

De flettede hjerter: Hjerter som juledekorationer optræder omkring 1914. Hjertet i sammenhæng med julen er faktisk en dansk tradition. I Danmark bruges ofte flettede julehjerter. Faktisk sad H. C. Andersen allerede mange år tidligere og klippede de første julehjerter, men da var det ikke en egentlig tradition.

Glaskugler: Allerede for tre hundrede år siden var glasperler kendt som juledekorationer. I dag bruges de store, blanke kugler af tynd plastik eller glas. De er oprindelig opfundet i tyskland.

Julelys: At pynte juletræet med julelys kendes allerede fra den første tid, hvor juletræet fik plads i stuen. Det kan spores tilbage til 1600-talllet. Lyset symboliserer liv og glæde i en mørk tid og er perfekt til juledekorationer.

Flitterstads, glimmer og lametta: Lametta er navnet på de helt tynde kobberlignende tråde, der i dag mest laves af papir, men i gamle dage faktisk var lavet af kobber. De lægges på træet som juledekorationer og skaber reflekser i grenene. Det kaldes også glimmer eller englehår (der også lavedes af glasuld).

Juledekorationer laves i dag i utroligt mange forskellige varianter. For eksempel som guirlander, julespil, musetrapper og glansbilleder.