Kontakt os

Om os – Lidt om JuliDannevang.dk og Julen

Jul I Dannevang er en af Danmarks største julesider for hele familien. Her finder du information om den gode danske jul før og nu, krydret med gaveforslag, ideer til pakkekalenderen, konkurrencer, quiz, julepynt, julekalender, julesjov julekort, kravlenisser, billeder, spil og mange andre ting der får ventetiden indtil juleaften til at føles kortere.

Jul i Dannevang er reklamefinansieret og indeholder reklamer og henvisningslinks.

    Skulle du ligge inde med materialer, som kan bruges på julesiden, eller har ris/ros til julesiden er du meget velkommen til kontakte os. Det kan også være du synes der mangler et eller andet på julesiden.

    Den gode danske julehygge er faktisk en af landets succesrige eksportvarer. Andre europæere er helt vilde med den måde, Danmark fejrer jul på, så når man interviewer udlændinge i Danmark om, hvad de savner mest fra julen i deres hjemland, kommer svaret ofte prompte: “Ikke noget, her er så hyggeligt”.
    Selv om de fleste juletraditioner er kommet til os ude fra, har vi fordansket dem, og intet er vel smukkere end en dansk pyntet juletræ med dannebrogsflag, røde kugler og rød-hvide flettede hjerter, og da julens farve samtidig er de nationale, er der rig mulighed for at pynte op i de danske hjem.
    Omkring 1. december bliver der pyntet op i de danske stuer med en blanding af hjemmelavet julepynt og købt julepynt.

    For de fleste er julen tiden hvor man stortrives, og fejre højtiden med familie. Men for mange mennesker er julen en tid som blot skal overstås hurtigst muligt. En stadig større del af den danske befolkning er ensomme, og mange får en såkaldt “juledepression”. Andre føler måske at deres økonomi ikke rækker til de mange julefristelser vi bliver bombarderet med.
    Du er selv med til at bestemme hvordan din jul skal være, julen behøver ikke at være en forbrugsfest eller en tid hvor man føler sig stresset. Der er mange andre ting der gør julen til en dejlig tid. Julepynten kan man selv lave. Materialer til juledekorationen finder du i skoven, samtidig kan man nyde den friske luft. En god julehistorie eller mange andre julebøger kan lånes på biblioteket. Juleudsmykningen i vore byer er en hyggelig oplevelse, især hvis der er faldet sne. Julegudstjenesten og en flot pyntet kirke, kan få julefreden til at sænke sig over de fleste.
    Med håbet om en dejlig og fredfyldt jul til jer alle.

    Jul i Dannevang skiftede i 2017 ejer, efter en del års stilstand. Sitet ejes nu af JP Elevation ApS

    Back to top button